Stor aftale med Indien sikrer EU nye venner i verden
27.1.2026 08:26:03 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale er godt nyt for Danmark og Europa, mener fagforeningen Dansk Metal.

EU og Indien er i dag nået til enighed om en aftale, der skal styrke handel og samarbejde mellem de to aktører. Det vækker glæde i Dansk Metal, som repræsenterer knap 100.000 medlemmer, der primært arbejder i industrien.
”Det er hamrende nødvendigt, at EU finder nye gode venner i verden. Vi befinder os i en tid med geopolitisk usikkerhed, og derfor er det godt, at EU nu binder sig tæt sammen med Indien. Det giver et partnerskab med knap to milliarder mennesker tilsammen. Det er godt for Europas modstandsdygtighed i en usikker verden,” lyder det fra Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen.
Indien står over for store investeringer i grøn omstilling og har allerede i dag et grønt strategisk samarbejde med Danmark.
”En aftale for Indien kan åbne et væld af muligheder for Danmark, uanset om det gælder vores stærke grønne virksomheder, medicin eller den spirende forsvarsindustri. Aftalen rimer på gode arbejdspladser i Produktionsdanmark,” uddyber Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
En bindende aftale mellem Indien og EU skal godkendes af EU-landene og af Europa-Parlamentet. Senest har Europa-Parlamentet sparket den vigtige handelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika til hjørne. Nu er der brug for, at EU trykker på speederen og får aftalen med Indien igennem hurtigst muligt, siger Johan Moesgaard Andersen:
”Selvom Danmark for tiden klarer sig rigtig godt i den internationale konkurrence, har vi på den lange bane brug for, at Europa finder nye handelspartnere. Vi skal gerne have fremgang over hele kontinentet, for Danmark er afhængige af et stærkt Europa i verden. Derfor skal der lyde en krystalklar opfordring til Europas beslutningstagere om at få bolden hurtigt over målstregen,” siger Johan Moesgaard Andersen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkJohan Moesgaard AndersenEU-chef i Dansk Metal
Tlf:60 60 06 06joma@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum