Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa
26.1.2026 18:09:04 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
De danske og tyske regeringer har besluttet at gå videre med Energiø Bornholm. Det sker med ophæng i en aftale om deling af omkostningen mellem Danmark og Tyskland.
- Det er et positivt skridt, at Danmark og Tyskland i højere grad anlægger en regional tilgang til havvindudbygningen for at understøtte europæisk energiuafhængighed. Der er behov for at investere i de teknologier, der kan levere energiuafhængighed på kort sigt, og der er hybridprojekter bestående af havvind og udlandsforbindelser helt centrale sammen med landvind og sol, hvor man også bør øge fokus på grænseoverskridende samarbejde og infrastruktur, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Green Power Denmark noterer sig, at Danmark og Tyskland er blevet enige om at dele omkostningerne til støttebehovet til havvinden. Dermed ønsker regeringen at prioritere nye typer af international havvindsudbygning i lyset af behovet for større energiuafhængighed i Europa.
Green Power Denmark hilser det velkomment, at der laves nye elforbindelser på tværs af landegrænser og nye måder at bringe de store, ikke-udnyttede danske vindressourcer i spil til energiproduktion til gavn for både Danmark og vores europæiske naboer.
- Green Power Denmark går ind for havvind på markedsvilkår. Derfor er det vigtigt, at beslutningen om støtte til havvind samtidig bliver ledsaget af en hurtig og håndgribelig indsats for at øge elektrificeringen. Regeringen bør snarest fremlægge en konkret elektrificeringsplan for Danmark, som også er lovet i tidligere politiske aftaler, siger Kristian Jensen.
Danmark er fra naturens side rig på vindressourcer. Faktisk overstiger potentialet for dansk vindproduktion til lands og til vands markant den indenlandske efterspørgsel. I vores nabolande er forholdene for vindproduktion ikke nær så gunstige. Hér må man sætte møllerne tættere på hinanden, hvilket skaber såkaldte ”skyggeeffekter”, hvor de møller, der står tættest mod vindretningen, optager vindenergien og dermed ”skygger” for de bagvedliggende møller. Resultatet er mindre produktion per mølle i vores nabolande sammenlignet med møller i Danmark. Også derfor giver de grænseoverskridende hybridprojekter god mening.
- Vi har brug for meget mere energisamarbejde over grænserne, og Danmark har arealerne til at kunne hjælpe andre lande fri af deres afhængighed af dyr, usikker og forurenende importeret energi, samtidig med at vi skaber dansk vækst og beskæftigelse, forklarer Kristian Jensen.
Der mangler ny teknologi, ny regulering og nye samarbejder for at sikre, at strøm fra hybridprojekter fordeles mellem flere lande. Derfor er det vigtigt, at Danmark er med til at udvikle disse løsninger på EU-niveau, hvis hybridprojekterne skal realiseres.
- Green Power Denmark arbejder på, at nye projekter også kan bruge dansk havareal uden at være knyttet op til det danske elnet. Men vi har samtidig brug for flere hybridprojekter som Energiø Bornholm, derfor er i dag et vigtigt skridt og en ny begyndelse for at udnytte vores energimuligheder til fulde, siger Kristian Jensen.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkEsther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum