Byrådet i Næstved Kommune godkender lokalplan for boliger og hotel i Rådmandshaven
28.1.2026 06:00:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag aften godkendte et bredt flertal i byrådet i Næstved lokalplanen for Rådmandshaven, hvor Udviklingsselskabet Rådmandshaven vil opføre et fire-stjernet hotel og 143 ejer- og lejeboliger samt en ny urban park.

Planerne om at etablere 143 boliger, en urban park og et fire-stjernet hotel med 117 værelser i Rådmandshaven kan nu realiseres efter et bredt flertal i Næstved Byråd har godkendt lokalplanen for området.
Borgmester Kenneth Sørensen glæder sig over den brede opbakning.
”På Næstveds vegne er der rigtig god grund til at glæde sig over udsigten til et helt nyt bykvarter med hotel, bynære boliger og en urban park. Det vil være med til at løfte Næstved med øget turisme, arbejdspladser og dermed flere skatteindtægter til kommunen, som understøtter alle de andre aktiviteter og attraktioner, vi har i vores kommune”, siger Kenneth Sørensen, der samtidig takker Udviklingsselskabet Rådmandshaven med Nicolai Hartmann i spidsen for et vellykket samarbejde.
Dermed leverer de nye boliger og hotellet centralt i byen på behovet for flere bynære boliger og øget overnatningskapacitet i en kommune i vækst.
”Næstved har en rigtig god placering på Sjælland, og med kommende motorvej og Femern-forbindelse bliver det endnu lettere at komme til byen. Det glæder jeg mig over. Jeg er også helt bevist om, at debatten om det nye bykvarter har vakt mange følelser i nogle kredse i byen, men jeg er sikker på, at det nye bykvarter vil komme til glæde og gavn for alle, når det efter planen står færdigt i 2028”, slår borgmester Kenneth Sørensen fast.
Centralt beliggende areal
Området er centralt beliggende med et areal på 25.000 kvadratmeter i Rådmandshaven i Næstved. I dag huser arealet kommunale parkeringspladser til fortrinsvis administrationsbygningen i Rådmandshaven men også folk med ærinde i bymidten.
På arealet bliver der opført 143 lejligheder, der fordeles på 45 ejer- og 98 lejeboliger i forskellige størrelser og planløsninger. Boligerne vil blive fordelt på syv boligblokke.
Dertil bliver det fire-stjernede hotel, som skal drives af hotelkoncernen Bühlmann, opført i 11 etager med 117 værelser, restaurant og rooftop med udsigt over den historiske bymidte, Herlufsholmskoven og landskaberne omkring byen. Dertil kommer den urbane park, som bliver en naturlig forbindelse mellem bymidten, Rådmandshaven, Susåen og Herlufsholmskoven.
Byggeriet forventes at kunne gå i gang medio 2026.
Lokalplanens formål skal:
- give mulighed for opførelse af bebyggelse til hotel og etageboliger.
- sikre et godt bymiljø ved indpasning af ny bebyggelse og udvikle forbindelserne imellem det nye boligområde og bymidten.
- sikre, at lokalplanområdet har et centralt, grønt område med offentlig adgang
- sikre områdets rekreative kvaliteter og udpege bevaringsværdigt træ.
- sikre vejadgang til hotel, boliger og eksisterende administrationsbygning.
- sikre, at nybyggeri tilpasser sig bymidtens historiske og arkitektoniske kvaliteter
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en udviklingsaftale, som Næstved Kommune har indgået med Udviklingsselskabet Rådmandshaven.
Læs mere på Næstved Kommunes hjemmeside: Byudvikling i Rådmandshaven | Næstved Kommune
Nøgleord
Kontakter
Kenneth SørensenBorgmester
Tlf:21814776borgmester@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Samlingshuset Birkevang tager form med hjælp fra frivillige17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. I Herlufmagle inviterer Samlingshuset Birkevang den 8. september til kick-off. Huset har allerede tiltrukket flere frivillige, og de aktive drømmer om at udvide aktiviteterne til gavn for hele lokalsamfundet.
Nu skal vinterfremkommeligheden i Næstved Kommune sikres11.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner nu udbud og inviterer til drop‑in‑møde for kommende vinterberedskab 24. august.
Økonomisk pres får Næstved Kommune til at forberede budgetkatalog6.8.2026 17:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune ser ind i et potentielt driftsunderskud på 78 millioner kroner for 2027, og derfor er administrationen nu gået i gang med at udarbejde et budgetkatalog for mulige omprioriteringer i kommunens budget.
Udbud åbner for nyt friplejehjem i Næstved30.6.2026 15:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner for bud på stort udviklingsområde i Stenlængegårdområdet med mulighed for opførsel af friplejehjem og op mod 250 boliger.
Nedrivningen af den gamle Næstved Svømmehal sættes i gang29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere Næstved Svømmehal på Nygårdsvej skal nedrives. Det bliver Tscherning, der står for arbejdet, der igangsættes i uge 28. Dermed afrundes et historisk kapitel og på området gives der plads til nye grønne arealer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


