Jubilæumsår bliver også rekordår for DIF DM-ugen
Når DIF DM-ugen til sommer fejrer sin femårs fødselsdag, bliver det med rekord mange sportsgrene på programmet. Atleter fra ikke færre end 47 sportsgrene skal kæmpe om guldet og hyldes som Danmarks bedste.

DIF DM-ugen i Herning bliver den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest. Her kan publikum opleve danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene, der tilsammen spænder over mere end 80 discipliner. I løbet af ugen bliver der samlet set kåret godt 135 danmarksmestre.
Fem år med store sportsoplevelser
Siden premieren i 2022 har DIF DM-ugen haft ambitionen om at samle danmarksmesterskaber på tværs af sportsgrene i utraditionelle rammer og gentænke, hvordan publikum oplever sport.
”Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen. Kombinationen af store navne, spektakulære venues og uventede oplevelser er netop det, der har gjort DM-ugen til en sportsfest, publikum virkelig holder af. Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år,” siger Hans Natorp, formand i DIF.
Jubilæumsudgaven i Herning bliver heller ikke nogen undtagelse, men hvordan byens rum vil blive brugt, afsløres tættere på afvikling af eventet.
”Vi glæder os til igen at byde velkommen til DM-ugen og de mange, mange dygtige atleter. Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år. I Herning Kommune er vi vant til at have gæster, og vi vil gøre alt, der står i vores magt, for at give atleter og publikum den bedst mulige oplevelse,” siger Dorte West, borgmester i Herning Kommune.
Nye sportsgrene på programmet
DIF DM-ugen kan igen i år byde på kendte publikumsfavoritter som cykling, beachvolley og dans, men der bliver også debut til en række nye sportsgrene på DM-ugens store scene. Baseball5, floorball (3v3 og para), fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning deltager for første gang. Det er sportsgrene, der spænder fra det eksplosive og intense til det tekniske og æstetiske – og som er med til at understrege diversiteten i dansk idræt.
Derudover kan publikum glæde sig til gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot (løbehjul). Se oversigten med de 47 sportsgrene nedenfor.
Om DIF DM-ugen
DIF DM-ugen er et stort sportsevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund og en masse dedikerede frivillige - og ikke mindst værtsbyen Herning og Danmarks Radio.
Fakta for 2026:
+45 sportsgrene
+75 discipliner
+135 danmarksmestre
+2.200 atleter
+1.000 frivillige
Kommende og tidligere værtsbyer:
Aarhus (2027)
Aalborg (2022, 2023, 2025)
Herning (2024, 2026)
DIF DM-ugen finder sted fra den 22.-28. juni i Herning 2026.
Følg med live eller på DR
De mange danmarksmesterskaber i Herning kan opleves helt gratis enten live - eller når DR igen i år dækker begivenheden på alle platforme.
**
Sportsgrene på programmet under DIF DM-ugen 2026
Atletik
Aquabike (slalom jetski og vandscooter)
Baseball5
Basketball (3x3 basket)
Beachvolleyball
Billard (9-Ball, Skomar)
Bordtennis
Boksning (Øst mod vest – ikke officielt DM)
Bowling
Bueskydning
Cricket
Cykling (enkeltstart og linjeløb)
Dans (standard, latin, breaking m.m.)
Dart
Esport (SimRacing, efodbold (FC), esailing, eskeet, esvævefly)
Faldskærm
Floorball (3v3)
Fægtning (kårde)
Funktionel Fitness
Golf (generations DM)
Gymnastik (tumbling)
Hanggliding
Hockey (hockey5)
Judo
Krolf
Kunstsvømning
Minigolf
Orientering (knock-out sprint)
Padel (mix)
Paragliding
Parasport (3x3 kørestolsbasket, Powerchair Football, floorball, paradart)
Petanque
Pickleball
Rallysprint
Scoot (løbehjul)
Skydning
Squash (hold)
Styrkeløft
Tennis
Triatlon (super sprint)
Vægtløftning
Wakeboard (2.0)
Nøgleord
Kontakter
Louise Dyring MbaeKommunikationskonsulent
Tlf:20510696ldm@dif.dkBilleder






DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Alsidigt OL-hold klar til Milano Cortina26.1.2026 09:23:03 CET | Pressemeddelelse
Det danske vinterolympiske hold består af 39 atleter fordelt på syv idrætsgrene.
Fem skisportsatleter klar til OL21.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark Olympiske Komité har udtaget tre skiskytter og to alpine skiløbere til vinter-OL i Milano Cortina 26.
Fra Malling til Milano20.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Søskendeparret Nanna og Ramus Vestergård Johansen er officielt klar til vinter-OL i Milano Cortina 26 i skeleton.
Ti idrætshaller klar til forvandling19.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kampagne skal forny og skabe mere liv i de danske idrætshaller, og nu er ti konkrete haller fra hele landet blevet udvalgt. Tre af dem får senere hver op til ti millioner kroner til at skabe et moderne mødested.
Historisk dansk OL-udtagelse19.1.2026 10:01:02 CET | Pressemeddelelse
Bobslædepiloten Maja Voigt er officielt klar til vinter-OL i Milano Cortina 26.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum