All Things Live ApS

NIARN ER OG BLIVER UDØDELIG

28.1.2026 12:10:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Han genopstod. Han tog himmelfarten.
Nu anerkender den danske rapper sin udødelighed. I efteråret 2026 drager Niarn atter ud på landevejene med en ny turné, der kommer hele landet rundt.

Niarn
Niarn FOTO: Betül Bas

Vi kender ham som antihelten fra Dobbelt A. Niarn. Niels Shahverdi Roos. Rapperen fra Aalborg, der gik hen og skabte soundtracket til en hel generation op gennem 00’ernes danske hiphopscene. Med klassiske udgivelser som debuten Årgang ’79 og de efterfølgende Antihelt og Rød Aalborg tog han landet med storm.

Med succesen fulgte et festligt og travlt liv i overhalingsbanen, som kom til en brat ende, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske. I 2014, som følge af en tur på intensiv, meddelte Niarn, at han indstillede karrieren. Men ud af mulden genopstod håbet, og i 2022 udsolgte han Store VEGA på få timer. Den overvældende modtagelse førte til en efterfølgende Danmarksturné i to omgange.

Men ikke uden sine kampe. Forud for Himmelfarten-turneen var Niarn endnu en gang på vej væk fra os grundet et længere sygdomsforløb og som følge af at have givet alt, hvad kroppen kunne klare, for sine fans. Hver eneste aften. Historien endte dog alligevel lykkeligt, og antihelten fra Dobbelt A står endnu. Stærkere end nogensinde. Særligt takket være den urokkelige støtte fra fansene de seneste par år, som har været intet mindre end overvældende.

De sidste par år har på alle måder været utrolig overvældende, og det har været vildt at se, at så mange af jer stadig lytter til musikken og møder op til koncerter rundt om i landet. Jeg må tage det som et tegn og indse, at Niarn er og bliver udødelig. Nu tager vi en tour mere, og jeg kan ikke vente. – Niarn

Niarn er og bliver udødelig. Med det tidløse bagkatalog, der fortsat pulserer i hjertet på hans fans, gør han klar til endnu en svingom. I efteråret 2026 rammer Niarn atter landevejene på sin nye Danmarksturné.

NIARN – UDØDELIG TOUR 2026
POOLEN, KØBENHAVN – 19. SEPTEMBER
EKSERCERHUSET, FREDERICIA – 25. SEPTEMBER
TOBAKKEN, ESBJERG – 26. SEPTEMBER
MUSIKHUSET, AARHUS – 2. OKTOBER
ROYAL STAGE, AALBORG – 3. OKTOBER

BILLETSALGET STARTER 30. JANUAR KL. 12.00
BILLETSALG: NIARN.DK / ALLTHINGSLIVE.DK

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Niarn
Niarn
FOTO: Betül Bas
Download
Niarn - Udødelig Tour 2026
Niarn - Udødelig Tour 2026
Download

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye