Lidl Danmark styrker kundeloyaliteten med nyt pointsystem i Lidl Plus
29.1.2026 06:03:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Med et nyt pointsystem giver Lidl sine kunder, der benytter sig af kædens loyalitetsapp Lidl Plus, mulighed for selv at vælge, hvordan deres indkøb belønnes. Point optjenes automatisk ved køb og kan veksles til rabatter og kuponer i butikker over hele landet. Kundedirektør i Lidl Danmark, Mette Schacht Færch, ser frem til at tilbyde kunderne endnu flere fordele end dem, de allerede kender fra Lidl Plus.

Dagligvarekæden Lidl Danmark lancerer d. 29. januar Lidl Point, et nyt pointsystem i Lidl Plus-appen, hvor kunder optjener point hver gang de handler, og herefter bestemmer de selv, hvordan pointene bruges. Pointene samles i appen og kan veksles til rabatter og kuponer, som indløses i Lidl-butikker over hele landet.
“Vi arbejder løbende med at udvikle nye måder at give vores kunder mere værdi på. Med Lidl Point giver vi kunderne mulighed for selv at vælge, hvordan de vil blive belønnet som et supplement til de fordele, de allerede kender fra Lidl Plus,” siger kundedirektør i Lidl Danmark, Mette Schacht Færch.
Lanceringen sker i en tid, hvor forbrugernes indkøbsvaner er under forandring, og hvor flere efterspørger løsninger, der giver større værdi og mere fleksibilitet i hverdagen. Med Lidl Point ønsker Lidl at anerkende kundernes loyalitet og give adgang til fordele, som kan tilpasses den enkelte kundes behov og præferencer.
Kundedirektøren peger samtidig på, at ændrede forbrugsmønstre stiller nye krav til loyalitetsløsninger.
“Vi kan se, at mange kunder i dag er mere bevidste om deres forbrug og ønsker løsninger, der er relevante og fleksible. Med Lidl Point får kunderne en mere personlig loyalitetsoplevelse, hvor de selv vælger de fordele, der giver mest mening for dem.”
Lidl Point er udviklet som et supplement til de eksisterende fordele i Lidl Plus, som fx Lidl Plus tilbud, personlige kuponer, rouletter, partnerfordele og er tænkt som en langsigtet loyalitetsløsning for kunder, der vælger Lidl igen og igen. For at give kunderne en god start modtager alle Lidl Plus-brugere en ‘onboarding bonus’ i form af gratis points, som automatisk tilføjes i appen.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl stiller an med helt ny fanzone og en træningscamp for børn ved EM i håndbold 202613.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl er stolt Official Fresh Food Partner for EM i håndbold 2026, der finder sted fra 15. januar til 1. februar 2026 i Danmark, Sverige og Norge. Når der spilles kampe i Herning, stiller dagligvarekæden desuden an med en helt ny fanzone med konkurrencer og snacks, og så har Lidl inviteret en række børn til Lidl Youth Camp i finaleweekenden, hvor de skal trænes af blandt andre Jesper Nøddesbo og Nikola Karabatić.
Lidl sænker priserne på over 100 økologiske produkter8.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl sænker fra søndag den 11. januar priserne på over 100 økologiske produkter i alle 167 butikker over hele landet. Prisnedsættelserne inkluderer blandt andet økologisk frugt og grønt samt danskproducerede varer under brandet Madværket. Med initiativet vil Lidl gøre økologiske valg endnu mere tilgængelige for sine kunder.
Lidl: Differentieret moms på frugt og grønt er en investering i sundhed og dansk fødevareproduktion1.1.2026 18:20:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark takker statsministeren for at sætte differentieret moms på den politiske dagsorden. Det er et vigtigt skridt, som Lidl bakker fuldt op om.
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen18.12.2025 09:43:32 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad fra dagligvarekædens butikker uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Vækst og ansvarlighed går hånd i hånd: Lidl Danmark sætter kurs mod Net Zero og sundere produkter i indkøbskurven15.12.2025 08:51:33 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har forpligtet sig til Science Based Targets Initiative (SBTi) og har validerede Net Zero-mål for 2050 – foruden validerede FLAG- og E&I-mål for 2034. Som Europas største dagligvarekæde er ambitionen, at Lidl vil være med til at vise vejen mod en verden, hvor der bliver tænkt på både jordens og befolkningens sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum