Udenrigsministeren ledsager kongeparret på statsbesøg til Estland og Litauen
26.1.2026 12:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Programmet i Baltikum vil for udenrigsministerens vedkommende både have et ceremonielt og et politisk spor.
Traditionen tro ledsager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kongeparret, når de 27.-29 januar rejser til Estland og Litauen på statsbesøg.
Udenrigsministerens program vil både indeholde en række ceremonielle markeringer og politiske drøftelser.
Med kongeparret vil Lars Løkke Rasmussen blandt andet deltage i den estiske statsbanket og overvære en kransenedlæggelse til ære for kommunismens ofre i Tallinn ved Monumentet for Frihedskrigen.
Udenrigsministeren vil også mødes med sine litauiske og estiske ministerkolleger og diskutere de aktuelle udenrigspolitiske udfordringer, herunder krigen i Ukraine og den transatlantiske relation.
"Jeg ser frem til at ledsage kongeparret til statsbesøget i Estland og Litauen, som er to lande, Danmark har en særlig relation til. Vi var blandt de første til at bakke op om deres selvstændighed, og med Ruslands brutale angrebskrig i Ukraine er truslen igen kommet ind på livet af balterne. Vi går forrest i støtten til Ukraine og står op for kampen for, at alle lande - store som små - kan leve i fred og frihed," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Statsbesøget til Estland og Litauen kommer i forlængelse af statsbesøget til Letland i oktober 2025. Forholdet mellem Danmark og de tre lande er præget af fælles interesser, gensidig respekt og en fælles vision for et frit, sikkert og velstående Europa.
De kommende statsbesøg vil genbekræfte den lange og tætte relation mellem Danmark og Estland og Litauen, der ikke kun hviler på geografisk nærhed, men også på et stærkt værdifællesskab. Besøgene vil være med til at understrege det fælles europæiske engagement og den fortsatte støtte til Ukraine.
Onsdag rejser udenrigsministeren videre fra Litauen for at kunne deltage i EU's udenrigsministermøde torsdag i Bruxelles.
For yderligere info, kontakt pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum