Fonden for Entreprenørskab

Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat

29.1.2026 17:11:24 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Del

Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik.

MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt.

Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikling og lang vej til markedet. 

"Derfor betyder legatet virkelig meget for os. Først og fremmest ser vi den som en kæmpe anerkendelse af både vores idé og vores team - og som et signal om, at andre tror på det, vi bygger. Det er enormt motiverende, særligt fordi vi har arbejdet hårdt og længe for at nå hertil. Samtidig er prisen vigtig, fordi den giver os mulighed for at tage de næste skridt i udviklingen af både produktet og vores forretningscase, så vi står endnu stærkere, når vi fremover skal i dialog med investorer," siger han (se længere interview nederst).

Juryens begrundelse

MultiBiopsy er udvalgt som modtager blandt 57 stærke ansøgninger. Juryen lagde i sin vurdering vægt på, at løsningen adresserer et globalt sundhedsproblem og flugter med Danmarks styrkeposition inden for sundhed og medtech. Samtidig fremhæves teamets høje faglige niveau, klare ambitioner og viljestyrke.

Juryen peger også på, at markedet for løsningen er stort og voksende – ikke mindst med udsigt til mere udbredt og muligvis obligatorisk lungekræftscreening. MultiBiopsy gentænker en eksisterende løsning på en måde, der gør det muligt at integrere produktet i eksisterende kliniske arbejdsgange og værdikæder, hvilket øger sandsynligheden for en realistisk og skalerbar kommercialisering, når regulatorisk godkendelse opnås.

Endelig vurderer juryen, at legatet kan spille en afgørende rolle for et medtech-projekt med lang vej til markedet ved at skabe momentum og tiltrække yderligere investeringer, som er helt afgørende for succes.

Støtte fra Chr. Augustinus Fabrikker

Youth Startup Investment Potential-legatet er sponsoreret af det fondsejede investeringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker, som støtter det unge innovative vækstlag, der har evnen til at omsætte ideer til løsninger, der skaber værdi og kan lede til nye danske vækstvirksomheder, innovation, kompetencer og arbejdspladser – og dermed bidrage til velfærdssamfundet.

Derfor var det med stor glæde, at den adm. direktør Claus Gregersen kunne konstatere, at både ansøgningsfeltet, men i særlig grad modtageren af legatet har et tårnhøjt niveau.

"Jeg er stolt over at kunne tildele Youth Startup Investment Potential-legatet til et så innovativt og lovende team som MultiBiopsy. De adresserer et globalt sundhedsproblem med en løsning på et voksende marked, og de har solide kompetencer til at føre deres ambitioner ud i livet,” siger Claus Gregersen.

Om juryen

Modtageren er udvalgt af en jury bestående af:

  • Louise Lachmann, Partner, Ugly Duckling Ventures og forperson, Fonden for Entreprenørskab

  • Christian Vinther, General Partner, Founderment

  • Christian Grøndahl, medstifter og CEO, SNIPR BIOME, med 25 års erfaring inden for pharma og biotek og medstifter af bl.a. Freeline, Gyroscope, Quadrucept, Folium Science og SNIPR-selskaberne

Med legatet i ryggen tager MultiBiopsy nu næste skridt i udviklingen mod klinisk anvendelse og international skalering.

Q&A med William Ludvigsen, MultiBiopsy: 

  1. Hvad skal pengene bruges til? 

    Vi befinder os lige nu i en rigtig spændende fase. Vi har testet de første prototyper af vores nål og kan se, at teknologien fungerer. Næste skridt er at iterere videre på designet, så vi får en mere robust og pålidelig prototype.

    En stor del af midlerne går derfor til at udvikle en TRL 6-prototype, som produceres hos specialister og gør det muligt at gennemføre de første prækliniske tests i samarbejde med læger fra AUH.

    Derudover skal vi mere på både det regulatoriske og kommercielle område af vores projekt. Sammen med regulatoriske konsulenter er det planen at udarbejde den dokumentation, der skal danne grundlag for dialog og feedback fra FDA, således større sikkerhed ved hvordan resten af rejsen kommer til at se ud.
    Parallelt arbejder vi med vores kommercielle advisor på at indsamle reimbursement-rapporter fra de markeder, vi sigter mod, og bruge dem til at opbygge en endnu mere solid og investorklar forretningscase.

  2. Hvad er næste skridt for jeres startup? 
    De næste skridt hænger tæt sammen med ovenstående. MedTech er en lang rejse med høje krav til både produktudvikling, marked og det regulatoriske.

    Vores fokus nu er derfor todelt: at fortsætte den tekniske og regulatoriske modning, samtidig med at vi får de rette investorer og opbygger en stærk bestyrelse, som kan hjælpe os med at træffe de rigtige strategiske beslutninger undervejs.

Kontakter

William Vindal Ludvigsen

Co-founder, MultiBiopsy

+45 40106428

Billeder

Om Fonden for Entreprenørskab

Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.

Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.

Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o

Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business

Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn

Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse

Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent

Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse

Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye