4,3 mio. gæster i zoologiske haver og akvarier
Det danske vejrligs luner har det med at spille ind på besøgstallet, når man driver en zoologisk have eller et akvarium. For udendørs attraktioner betyder en solrig sommer typisk flere gæster, mens regn og kulde kan være en fordel for de attraktioner, hvis aktiviteter primært er indendørs.
Set under ét blev 2025 et status quo-år for de 15 attraktioner, der er samlet i DAZA (Danmarks Akkrediterede Zoos og Akvarier).

Det danske vejrligs luner har det med at spille ind på besøgstallet, når man driver en zoologisk have eller et akvarium. For udendørs attraktioner betyder en solrig sommer typisk flere gæster, mens regn og kulde kan være en fordel for de attraktioner, hvis aktiviteter primært er indendørs.
Set under ét blev 2025 et status quo-år for de 15 attraktioner, der er samlet i DAZA (Danmarks Akkrediterede Zoos og Akvarier).
”Vores samlede besøgstal for 2025 blev på 4,3 mio., hvilket på decimal svarer til tallene for de tre foregående år. Vi skal tilbage til coronaårene 2020 og 2021, hvor antallet af gæster i sagens natur var betragteligt lavere, men ellers var vi faktisk i en længere årrække ligget ret stabilt omkring de 4,3 mio. gæster”, siger Henrik Herold, der er formand for DAZA.
Set over en 10-årig periode har besøgstallet udviklet sig positivt fra små 3,7 mio. til altså nu 4,3 mio. gæster.
DAZA er en sammenslutning af 15 af de største og bedste zoologiske haver og akvarier i Danmark. Foreningen arbejder sammen med medlemmerne for at øge interessen, forståelsen og respekten for naturen og for at bevare klodens rige dyreliv.
”DAZA er sat i verden for at fremme samarbejdet mellem danske zoologiske anlæg, særlig med fokus på formidling, naturbevarelse og forskning i vilde dyr. Som en del af samarbejdet assisterer medlemmerne hinanden med rådgivning og udveksling af dyr, så vi på den måde medvirker til at højne kvaliteten i det enkelte anlæg og sikre, at det lever op til de nyeste standarder for drift af zoologiske anlæg”, siger Henrik Herold.
I relation til besøgstal er det største DAZA-medlem Zoologisk Have i København, som tegner sig for næsten 1,3 mio. besøgende, fulgt af Odense Zoo med 558.000 og Givskud Zoo Zootopia med 433.000.
De øvrige medlemmer af DAZA er Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, Fjord&Bælt i Kerteminde, Kattegatcentret i Grenaa, Knuthenborg Safaripark i Maribo, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Randers Regnskov, Skandinavisk Dyrepark i Kolind, Øresundsakvariet i Helsingør, Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg, Ree Park Safari i Ebeltoft og Aalborg Zoo.
Kontakter
Formand Henrik Herold, DAZA: 20 11 51 81
Links
Følg pressemeddelelser fra DAZA - Danske Akkrediterede Zoos og Akvarier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.