Minister giver grønt lys til datacenter og drivhuse ved Krageris
26.1.2026 10:30:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Nu er datacenter og drivhuse ved Krageris nord for Ølgod et skridt tættere på at blive virkelighed.

Mandag 26. januar 2026 har minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), givet tilladelse til, at der må planlægges for datacenter og drivhuse i området ved Krageris.
Det betyder, at projektet nu afventer politisk behandling af de nødvendige planforslag, inden det kan gå ind i næste fase.
Sarah Andersen (V), borgmester i Varde Kommune, glæder sig over tilladelsen.
- I Varde Kommune har vi et ønske om at skabe vækst og udvikling i lokalsamfundene – blandt andet gennem nye industrier som datacentre. Det er noget, vi har arbejdet strategisk med de seneste år, og derfor er det rigtig positivt, at vi nu har fået tilladelse til at lokalplanlægge for datacenter og drivhuse i Krageris. Jeg ser frem til den kommende proces i tæt dialog med naboer og lokalsamfund, siger hun.
Et skridt på vejen
Ministertilladelsen er et vigtigt skridt, men der skal stadig ske en politisk behandling, inden projektet kan blive en realitet.
Først og fremmest skal kommunens forvaltning nærlæse ministergodkendelsen. Efterfølgende skal den videre politiske proces planlægges med henblik på, at der politisk kan tages stilling til, om projektet skal gennemføres.
FAKTA
- Projektet er et sektorkoblingsprojekt. Det betyder, at den overskudsvarme, datacentret genererer, vil blive brugt til at opvarme drivhusene, så der kan dyrkes grøntsager året rundt.
- Det nordiske firma atNorth er hovedaktør i det sektorkoblede projekt, som realiseres i partnerskab med en kreds af investorer.
- Projektområdet har en samlet størrelse på 174 hektar. Heraf 225.000 kvadratmeter til datacenter og 475.000 kvadratmeter til drivhuse.
- Byggeriet forventes færdigt i 2030.
- I forbindelse med projektet har Varde Kommune ansat en ekstern lokalsamfundskonsulent til at styrke dialogen med lokalsamfundet. Lokalsamfundskonsulenten agerer uafhængigt af kommunen og kan vejlede naboer i dialogen med kommunen og projektmagerne. Der er desuden nedsat en dialoggruppe, der består af naboer, der har meldt sig frivilligt.
Kontakter
Sarah AndersenBorgmester i Varde Kommune
Tlf:61 99 75 72saac@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd godkender datacenter og væksthusgartneri7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sektorkoblingsprojekt i Krageris nord for Ølgod kan nu blive en realitet. Projektet er en tocifret milliardinvestering i Varde Kommune.
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum