Ørsted A/S

Havvindaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet

Del

Den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder Ørsted og havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.

På 2026-topmødet for Nordsøregionen i dag i Hamborg underskrev regeringerne i Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Holland, Norge og Storbritannien den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen sammen med vindindustrien og de systemansvarlige.

Aftalen vil gøre Nordsøen til Europas grønne kraftværk og understøtte, at der kan opnås en kapacitet på 300 GW havvind inden udgangen af 2050. Aftalen sikrer også en mere ligeligt fordelt udbygning af havvind mellem 2031 og 2040 ved at udstikke en kurs med op til 15 GW installeret kapacitet om året i Europa.

Samtidig vil regeringerne arbejde henimod en robust investeringsramme for havvind ved hjælp af mekanismer såsom nationale og transnationale tosidede differencekontrakter (CfD'er) og elkøbsaftaler (PPA’er).

Rasmus Errboe, koncernchef og administrerende direktør i Ørsted, siger:

"Den fælles investeringsaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Aftalen viser, hvordan landene går forrest i forhold til at realisere Nordsøens potentiale inden for havvind, og Ørsted står klar til at tage denne opgave på sig ved at investere i udbygningen."

Rasmus Errboe fortsætter:

"Europa er vores kernemarked. Og med 35 års erfaring og ca. 90 % af vores driftskapacitet baseret her producerer vores havvindportefølje allerede strøm nok til at forsyne ca. 22 millioner europæere – og vi står klar til at øge dette tal. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.”

Fra mål til møller – aftalen vil styrke Europas energisikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling

I dag er 58 % af EU’s energi importeret. Med aftalen om at sikre 300 GW havvind i Nordsøen kan havvindindustrien – der allerede beskæftiger omkring 100.000 medarbejdere på tværs af Europa – hjælpe Europa med at spare omkring 523 mia. kr. (70 mia. euro) ved at reducere importen af fossile brændstoffer, sænke elpriserne og reducere CO2-udledningen i Europa med 15 %. Derudover vil en udbygning af produktionen fra havvind forbedre den europæiske energisikkerhed og -uafhængighed betydeligt.

Den aftale, der blev underskrevet i dag, afspejler de anbefalinger, som havvindindustrien kom med i april 2025 i sit forslag om en ny havvindaftale for Europa (‘New Offshore Wind Deal for Europe’), og anbefalingerne i Ørsteds rapport: Offshore wind at a crossroads (Havvind står ved en skillevej), hvor behovet for en kollektiv indsats fra både regeringer og industrien understreges. Dagens fælles aftale indfrier dette ved at adressere udbygningsvolumener, risikodeling og omkostningsreduktioner og baner dermed vejen for havvind i en helt ny skala.

Om aftalens betydning for Danmark, udtaler Rasmus Errboe:

“Danmark har nogle af verdens bedste havvindressourcer, og vi kan producere meget mere strøm, end vi selv kan forbruge. Derfor er det en god nyhed for Danmark, at landene omkring Nordsøen står sammen om at skabe de nødvendige rammer for at få havvind ud i stikkontakterne i millioner af europæiske hjem.”

Fakta om Ørsted og havvind i Europa

  • Ørsted har 35 års erfaring inden for havvind og opførte verdens første havvindmøllepark ved Vindeby i 1991.
  • I alt er 90 % af Ørsteds idriftsatte havvindmølleparker placeret i Europa, hvilket er nok til at forsyne ca. 22 millioner mennesker med strøm.
  • Vi har installeret mere end 1.600 havvindmøller i Europa – med en samlet installeret kapacitet på 8,9 GW. Ørsted er i øjeblikket i gang med at opføre verdens største havvindmøllepark, Hornsea 3 (2.852 MW) i Storbritannien. Derudover er Ørsted i gang med at opføre Borkum Riffgrund 3 (913 MW) i Tyskland og Baltica 2 i Polen (1.498 MW).
  • Ørsted har taget en strategisk beslutning om fremadrettet at fokusere sin forretning på havvind på sine europæiske kernemarkeder.
  • Læs mere om vejen frem for havvind i Europa i Ørsteds rapport: Offshore wind at a crossroads (Havvind står ved en skillevej).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Michael Korsgaard
99 55 95 52
Globalmedia@orsted.com

Om Ørsted
Ørsted er verdensførende inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker og har sin kerneforretning i Europa. Ørsted har mere end 30 års erfaring inden for havvind og har en installeret havvindkapacitet på 10,2 GW og 8,1 GW under opførelse. Ørsted har en samlet installeret kapacitet af vedvarende energi på over 18 GW på tværs af Europa, Nordamerika og Asien og Stillehavsområdet. Selskabets portefølje omfatter også landvind, solenergi, energilagring, bioenergianlæg og handel med energi. Ørsted er anerkendt som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og har en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted har ca. 8.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2024 var koncernens driftsresultat eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger 24,8 mia. kr. (3,3 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på LinkedIn og Instagram

Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S

Ørsted ranked as a global sustainability leader by Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Press release

Ørsted takes ninth place in this year’s Corporate Knights Global 100, which ranks the most sustainable companies in the world based on an assessment of the companies’ sustainability performance. This is the ninth year in a row that Ørsted is included on the Global 100 list of the most sustainable companies in the world. Ingrid Reumert, Senior Vice President for Global Stakeholder Relations at Ørsted, says: “We’re pleased to be recognised as a global sustainability leader by Corporate Knights and to be ranked among the top ten most sustainable companies in the world again this year. Our ambition is to bring more green electrons to the grid in a sustainable manner, and we’re fully committed to helping communities, companies, and countries decarbonise through green, secure, and affordable energy.” The main drivers behind Ørsted’s continued high ranking are its high shares of sustainable revenue (91 % in 2024) and sustainable investments (99 % in 2024). In 2025, Ørsted achieved its industr

Ørsted kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder af Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse

Ørsted indtager en niendeplads i dette års udgave af Corporate Knights' Global 100, der rangerer de mest bæredygtige virksomheder i verden baseret på en vurdering af virksomhedernes indsats inden for bæredygtighed. Det er niende år i træk, at Ørsted er blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Ingrid Reumert, Senior Vice President og direktør for kommunikation og bæredygtighed i Ørsted, siger: "Vi er glade for at blive anerkendt af Corporate Knights som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og for at blive kåret som en af de ti mest bæredygtige virksomheder i verden igen i år. Det er vores ambition at levere flere grønne elektroner til elnettet på en bæredygtig måde, og vi arbejder hårdt på at hjælpe lokalsamfund, virksomheder og lande med at nedbringe deres CO2-udledninger ved hjælp af grøn, sikker og omkostningseffektiv energi." Hovedårsagen til Ørsteds fortsat høje placering i Global 100-indekset er, at virksomheden genererer en stor del af sin omsætnin

All wind turbines installed at Ørsted’s 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan20.1.2026 09:00:00 CET | Press release

The installation of the last wind turbine at the 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan was completed last week, marking a successful conclusion of the wind turbine build-out and a landmark milestone for the offshore wind industry in the Asia-Pacific region. Located 35–60 kilometres off the coast of Changhua County, Taiwan, Greater Changhua 2b and 4 comprises 66 state-of-the-art 14 MW SG 14-236 wind turbines. Offshore construction of the 920 MW project began in February 2025, with wind turbine installation commencing in April last year, executed by wind turbine supplier Siemens Gamesa using Cadeler’s newly built installation vessel, Wind Maker. The Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms are the first of their kind in the Asia-Pacific region to supply renewable electricity to Ørsted’s corporate customer on the project under a corporate power purchase agreement signed in 2020. Since achieving first power in July 2025, the project has been delivering renewab

Alle vindmøller opført på Greater Changhua 2b og 4 havvindparken i Taiwan20.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den sidste vindmølle på havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 på 920 MW i Taiwan blev installeret i sidste uge, hvilket markerer afslutningen på en vigtig del af konstruktionsarbejdet og samtidig er en skelsættende milepæl for havvindindustrien i Asien og Stillehavsområdet. Havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 ligger 35-60 km ud for Changhua County i Taiwan og omfatter 66 topmoderne SG 14-236-vindmøller på 14 MW. Anlægsarbejdet til havs af det 920 MW store havvindprojekt startede i februar 2025, og installationen af vindmøllerne begyndte i april sidste år og blev udført af Siemens Gamesa med Cadelers nybyggede installationsfartøj, Wind Maker. Havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 er de første i Asien og Stillehavsregionen til at levere grøn strøm i henhold til en langsigtet elkøbsaftale på projektet, der blev indgået i 2020. Siden den første strøm blev produceret i juli 2025, har havvindmølleparkerne leveret grøn energi til det taiwanske elnet. Per Mejnert Kris

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye