Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen
26.1.2026 07:00:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.

Der er både nye og velkendte ansigter i den bestyrelse, der fredag den 23. januar blev valgt på et repræsentantskabsmøde hos Midttrafik.
Claus Leick (F) overtager formandsposten efter Steen Vindum (V), som bliver 1. næstformand. Den nye formand har siddet i Midttrafiks bestyrelse siden 2022. Han fortæller:
”Den kollektive trafik står over for store forandringer de næste år. Ekspertudvalget har leveret forslag til eventuel ny organisering og en række fokusområder, som de danske mobilitetsselskaber skal levere på. Samtidig skal dampen holdes oppe på den grønne omstilling af busserne for at leve op til vores målsætning om fossilfrie A-kontraktbusser i 2030. Og endelig er der hele mobilitetsdagsordenen, hvor der er brug for at tænke nyt i forhold til landdistrikterne. Her skal transport med bus, tog, cykel og samkørsel hænge bedre sammen og være nemt at kombinere”.
Claus Leick fortsætter:
”Jeg glæder mig til samarbejdet med Midttrafik, der med en ny og ambitiøs strategiplan er gearet til de nye opgaver. Det samme gælder Midttrafiks ejere, der i højere grad prioriterer tiltag, der skal få flere borgere til at rejse med den kollektive trafik som en løsning på både trængsels- og klimaproblematikker. Tiltag som fx billigere billetter gør, at bus, tog, letbane og flextrafik bliver et mere attraktivt alternativ til bilen”.
Bestyrelsen i Midttrafik for 2026-2029:
Formand Claus Leick (F) Skanderborg Kommune
1. næstformand Steen Vindum (V) Silkeborg Kommune
2. næstformand Jakob Fuglsang Andersen (F), Region Midtjylland*
Albert Rosenkrantz Conradsen (F) Aarhus Kommune*
Anders Bøge (F) Skive Kommune
Klaus Flæng (A) Holstebro Kommune*
Majbritt Birkholm (O) Region Midtjylland*
Mikael Bak Würtz (O) Ikast-Brande Kommune
Torben Hansen (A) Randers Kommune*
*nye medlemmer
Sådan er Midttrafiks politiske bestyrelse sammensat
Midttrafiks bestyrelse sidder i fire år og medlemmerne skifter i takt med det foregående kommunal- og regionsrådsvalg i november måned. Det er en politisk bestyrelse, der består af ni medlemmer.
Alle kommuner i Midtjylland er repræsenteret i Midttrafiks repræsentantskab.
Aarhus Kommune har en fast plads i bestyrelsen, Region Midtjylland har to faste pladser i bestyrelsen, mens de sidste seks pladser bliver udpeget blandt de øvrige kommune-repræsentanter.
Bestyrelsen afholder seks møder om året med åben dagsorden og efterfølgende referat. Det er muligt at følge bestyrelsens arbejde her: Bestyrelsen for Midttrafik
Midttrafiks opgave: Mobilitet for 18 kommuner og regionen
Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland, som de 18 kommuner i regionen og Region Midtjylland finansierer.
Der rejser cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik årligt i Midttrafiks område.
Midttrafik arbejder strategisk for at levere nem, attraktiv og bæredygtig mobilitet for alle.
Forventningen er, at alle kontraktbusser er fossilfrie og kører på el fra 2030. Status på den grønne omstilling er, at 48 % af kontraktbusserne kører på el, mens både Letbanen og Midtjyske Jernbaner allerede er el-drevne. Midttrafik arbejder desuden målrettet på at gøre flextrafikken grønnere.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Kollektiv trafik er bedre end sit rygte2.6.2026 07:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførerne i både flextrafik og busser scorer højt i kundetilfredshed hos Midttrafik. Årsberetningen for 2025 er netop offentliggjort med spændende nøgletal for drift og kundernes tilfredshed. Det fremgår blandt andet, at 94 % af kunderne er tilfredse med flextrafik-chaufførernes kørsel.
129 dage med Claus Leick i spidsen for Midttrafik: Flextrafik er en mærkesag1.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks nye formand er selv mobilist og transporterer sig til dagligt med enten tog, bus, bil eller flextrafik. Han har altid være optaget af kollektiv trafik, som skal fungere bedre og være et mere attraktivt alternativ til biler. Hertil efterlyser han både et lovmæssigt og økonomisk løft fra Christiansborg.
Tag tog eller bus til Royal Run i Ringkøbing22.5.2026 09:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er let at komme frem med bus eller tog, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Ringkøbing. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busser og tog kører på dagen.
Hop på de gratis busser til Royal Run i Randers22.5.2026 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan hoppe på bussen gratis, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Randers midtby. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busserne kører på dagen.
Midttrafik har billetløsninger til alle21.5.2026 09:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. maj er det slut med at bruge det fysiske Rejsekort i Midttrafiks område. Kunderne kan i stedet bruge Basiskortet, hvis de fortsat ønsker at have en fysisk billet – enten som et personligt eller et anonymt kort. Basiskortet kommer også med en fakturaløsning til september. Indtil da finder Midttrafik alternative billetløsninger til de kunder, der har behov for det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum