If advarer bilister før snestorm: “Kan blive en grim start på ugen”

25.1.2026 11:17:37 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Bilister i de sydlige og østlige dele af landet bør forberede sig, hvis de skal ud at køre mandag, lyder det fra If.

Foto: Göran Tell/If
Foto: Göran Tell/If

En snestorm kan ramme den sydlige og østlige del af Danmark mandag, og derfor bør bilister være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i trafikken.

Sådan lyder opfordringen fra If, Nordens største forsikringsselskab.  

“Det kan blive en grim start på ugen for bilister, der ikke er forberedte på snestorm. Det kan skabe farlige situationer på vejene i form af påkørsler bagfra, og der kan også opstå dårlig sigtbarhed på grund af snefygning,” siger Rasmus Ruby-Johansen, ansvarlig for motorskader i If.

DMI har udsendt et varsel om snestorm i den sydlige og østlige del af landet. Der kan fra mandag morgen til tirsdag morgen falde mellem to-ti cm sne – lokalt op til 15-20 cm. Der vil samtidig komme en svag til hård vind fra nordøst. Det kan ramme det meste af Sjælland samt øerne, Bornholm, store dele af Fyn og en del af Sønderjylland.

Snestorm defineres som mere end ti cm sne på seks timer og en middelvind på mindst 10 meter i sekundet.

Kør i god tid 
If anbefaler bilister i de pågældende områder at køre hjemmefra i god tid og holde ekstra god afstand. Man bør desuden lade bilen stå, hvis man ikke har vinterdæk på.  

”Det er desuden vigtigt at rydde bilen helt for sne og is – ikke kun ruderne. Sne fra taget kan ved opbremsning glide ned over forruden eller ramme bagvedkørende og skabe farlige situationer,” siger Rasmus Ruby-Johansen. 

Sådan undgår du problemer i vinterkulden 
1.    Ryd bilen helt for sne og is. Husk ruder, tag, lygter og spejle. 
2.    Kør hjemmefra i god tid, hold afstand og kør forsigtigt. 
3.    Kør med egnede vinterdæk af god kvalitet og i ordentlig stand. 
4.    Smør silikone på gummilisterne, så dørene ikke fryser fast. 
5.    Sørg for, at kølervæsken er frostsikret. 
6.    Medbring nødvendigt udstyr: sneskovl, refleksvest, tæpper og startkabler. 
7.    Hold øje med bilens batteri. Gentagne startproblemer kan være et tegn på, at det bør skiftes.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye