Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
27.1.2026 09:15:44 CET | ROMU | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.

Når børn i hele landet erstatter skoletimer med vinterferiehygge, står ROMU klar med et stort udbud af sjove og lærerige oplevelser ude og inde og for børn i alle aldre.
Men som bekendt holder alle børn ikke vinterferie samme uge. I Frederikssund og på mange skoler i Storkøbenhavn har skolerne ferie i uge 7, mens man i Roskilde og Lejre holder ferien i uge 8.
”Vi ved, at mange familier gerne krydser kommunegrænser for den gode oplevelse i vinterferien, og helt generelt vil vi gerne være mest muligt tilgængelige for vores besøgende. Derfor har vi i år taget skridtet fuldt ud og holder åbent i både uge 7 og 8 på de museer, der har vinterferieaktiviteter”, fortæller kommerciel chef Stine Groth Rasmussen, og giver et par eksempler:
”Det skal ikke være en hindring for københavnske familier at få en ferie med ”Pop, power og party” på Rockmuseet, selv om ferierne ligger forskelligt i Roskilde og København. Og Roskilde-barnet, der er på besøg hos bedsteforældrene i Frederikssund, skal kunne komme på Færgegården og lave amuletter i sin ferie.”
Fest, fræs og fastelavn
Og der er nok at vælge imellem, hvis man vil gerne vil give børnene en sjov oplevelse, der også giver lidt at tale videre om hjemme:
Vil man have en vinterferie med ”Pop, power og party” og blive klar til MGP foran skærmen derhjemme, kan man lægge vejen forbi Rockmuseet i Roskilde. Her står den på både musikbingo og festlig rundvisning med de største hits fra MGP. Og der er kreaværksted, hvor man sammen kan lave fan-badges og andre sjove ting, der gør festen endnu sjovere derhjemme, når den store aften kommer, og DR sender MGP.
Søndag den 15. februar skal der slås katten af tønden og kåres en rockkonge og –dronning, når det gyldne museum i Rabalderstræde inviterer til Sjerne-fastelavnsfest.
På Roskilde Museum kan børn og deres voksne tage med ind i den vilde fortælling om en nedlagt grusgrav, der bliver forvandlet til Skandinaviens største motorsportsbane, Roskilde Ring, og slippe de mindste racerkørere løs i børneuniverset RACERSKOLEN.
Eller man kan være med, når museet som et nyt tiltag inviterer til ”Syng historien”. Museumsmusikanten Mikkel tager børn og voksne med på en sjov og musikalsk rejse tilbage i tiden. Det sker ved to arrangementer i uge 8.
Lützhøfts Købmandsgaard lover både røde kinder og en plads i varmen. Her kan man tage med på den store vinterrejse, når den stemningsfulde købmandsgård slår portene op til en kontrastrig vinterferie, med både kulde og varme, lys og mørke.
På Lejre Museum kan man sammen opleve den nye spotudstilling ”En kongegrav i Lejre?”, der fortæller om en gigantisk brandbegravelse for 1400 år siden, hvor op mod hundrede dyr blev ofret sammen med den døde. Og man kan prøve den sjove skattejagt, hvor familien skal på jagt efter sporene af en ægte jernalderkonge.
I uge 7 er der også mulighed for at lege, dyste og smage sig gennem fastelavnens skægge traditioner, når Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til Fastelavnsløjer. Klæd jer ud, tag med på gammeldags fastelavnsoptog i museets store have, og prøv kræfter med fortidens ritualer og lege. Selvfølgelig er der også både tøndeslagning og kåring af kattekonge- og dronning.
I både uge 7 og 8 inviterer Færgegården desuden til amuletværksted, hvor små og store gæster kan lære, hvordan børn før i tiden beskyttede sig med magiske tegn. Her kan man naturligvis også være kreativ og lave sin helt egen amulet, så man er sikret mod både drilske væsener og onde drømme resten af vinteren.
Kontakter
Stine Groth RasmussenKommerciel chef
Tlf:21 63 56 18stigra@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder




Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Rockmuseet opsøger mørket i hele oktober: "Rock har aldrig været bange for mørket"29.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ozzy, heavy, hekse og halloween fylder i oktober måneds arrangementer, når Rockmuseet 'goes dark', åbner kælderdøren til rockens skyggesider og dykker ned i de kunstnere, myter og musikalske bevægelser, der gjorde oprør, udfordrede normerne og lod mørket blive en del af deres udtryk.
Så gerne! Roskilde-købmand udgiver bog om høkere, købmænd og brugser23.9.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bog tegner et levende og farverigt portræt af den danske købmandsstand gennem 150 år. Forfatteren til bogen, museumsinspektør Jakob Caspersen, driver og udvikler Roskilde-museet Lützhøfts Købmandsgaard, som naturligvis også er med i bogen – både som handelssted og som museum.
Bøffens barnebarn udfordrer bananens efterkommere til at gentage ikonisk duel22.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 95 år siden lod en vegetar og en kødspiser pedalerne tale i en dyst om fart, kost og livsfilosofi. Nu efterlyser barnebarnet til den ene af cykelløbets kombattanter efterkommerne til den anden med en udfordring.
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum