Varmepumpesalg steg med 65 procent i 2025
26.1.2026 07:14:00 CET | Varmepumpeindustrien i Danmark | Pressemeddelelse
2025 blev et år med vedvarende vækst i salget af varmepumper. Salget af de varmepumper, der typisk erstatter olie- og naturgasfyr, steg med 65 procent, viser nye tal.

I 2025 blev der solgt mere end 16.000 luft/vand-varmepumper og jordvarmeanlæg. Det svarer til en stigning på cirka 65 procent i forhold året forinden, viser de nye officielle salgstal.
- Det er enormt glædeligt, at salget vokser kvartal for kvartal. Det viser, at de danske familier i stigende omfang tager teknologien til sig - på bekostning af gas- og oliefyr, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).
Også de mindre luft/luft-varmepumper, der typisk installeres i sommerhuse eller fungerer som supplement, oplevede en vækst og endte med et salg på mere end 35.000 enheder.
Økonomi og klimahensyn går hånd i hånd
Bag væksten ligger nogle solide økonomiske argumenter. En varmepumpe giver både en lavere varmeregning og skåner klimaet sammenlignet med de fossile alternativer danskerne skifter fra.
- Varmepumpens høje energieffektivitet giver den enkelte familie penge i lommen ved at reducere varmeregningen. Typisk tjener den sig selv ind et godt stykke tid, før den skal skiftes og løfter boligens energimærke og værdi undervejs, siger Niels Peter Skov.
Sund vækst og bedre vilkår
Markedet for varmepumper er præget af skiftende meldinger om fjernvarme, gasudfasning og støtteordninger. Alligevel vokser salget – og sender et vigtigt signal om, at danskerne ønsker grøn opvarmning og vælger varmepumperne til.
Med det udgangspunkt ser brancheforeningen Varmepumpeindustrien (VPI) gode muligheder for at holde kursen ind i 2026.
- Markedet og branchen har selv drevet væksten i 2025. Til foråret åbner Varmepumpepuljen med forhøjet tilskud på 27.000 kroner til hr og fru Danmark. Det vil få flere i en grøn retning når de står over for valg af varmeløsning. Som branche er vores fokus, at kvaliteten af produkter og installationer fortsat er høj, siger Niels Peter Skov.
Nøgleord
Kontakter
Morten Lund KristensenVarmepumpeindustrien VPI
Tlf:51888609mlk@varmepumpeindustrien.dkBilleder
Varmepumpeindustrien - VPI
Varmepumpeindustrien - VPI - samler branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper.
Foreningen arbejder målrettet på, at varmepumper skal opnå en central placering i fremtidens danske fossilfrie energipolitik. Det gælder individuelle varmepumper, varmepumper i industrien og varmepumper i fjernvarmesektoren. Samtidig har foreningen særlig fokus på kvalitet og energieffektivitet.
Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Varmepumpeindustrien: Regeringen svigter boligejere uden for byerne9.10.2026 10:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov lægger op til at omprioritere midler fra Varmepumpepuljen, samtidig med at fjernvarmeområdet tilføres flere penge. Det risikerer at bremse udfasningen af olie – og gasfyr i yderkommunerne, frygter brancheorganisationen Varmepumpeindustrien.
VPI: Flere midler til fjernvarme løser ikke problemet3.10.2026 15:21:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Fjernvarme-nøl kræver hurtigere udrulning af varmepumper28.9.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny varmerapport fra KL viser, at udrulningen af fjernvarme er ved at gå i stå, hvilket øger behovet for at få installeret endnu flere varmepumper for at komme i mål med de politiske ambitioner, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI).
Varmepumpesalget stiger markant20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af varmepumper er steget markant i andet kvartal. Det er et stort skridt mod at få fossile brændsler ud af de danske hjem, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Genåbning af varmepumpepulje skaber fornyet grønt momentum2.7.2026 11:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Genåbningen af Varmepumpepuljen er en kærkommen håndsrækning, der er med til at sikre tempo i den grønne omstilling, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


