Et job, hvor leg er påkrævet: LEGO House® søger sæsonmedarbejdere
Når LEGO House gør klar til sæsonen 2026, er fokus ikke kun på nye oplevelser for gæsterne, men også på at byde en ny gruppe sæsonkollegaer velkommen som en del af hverdagen i Home of the Brick

Billund 23. januar 2026: I LEGO House er leg og kreativitet ikke kun noget, gæsterne oplever. Det er noget, medarbejderne arbejder med hver eneste dag.
Midt i Billund adskiller LEGO House sig fra andre oplevelsessteder som en anderledes arbejdsplads, hvor leg, læring og fantasi former både gæsteoplevelsen og de kompetencer, man tager med sig videre i livet.
At arbejde i LEGO House er ensbetydende med at blive en del af et kreativt og socialt arbejdsfællesskab, forankret i LEGO filosofien om at lære gennem leg. Her møder nye kolleger en hverdag med godt kammeratskab, flad struktur, fælles ansvar og en stærk kultur præget af tillid, nysgerrighed og samarbejde. Læring sker i praksis – side om side med gæster, kolleger og ledere.
Leg med hele verden
Hver dag arbejder teams på tværs af LEGO House sammen om at skabe legende og meningsfulde oplevelser for gæster fra hele verden. Undervejs udvikler sæsonkolleger vigtige kompetencer som kommunikation, samarbejde, kreativ problemløsning, selvtillid, omstillingsparathed og professionalisme. Kompetencerne opbygges i et helt særligt miljø, formet af LEGO leg, og udgør et stærkt fundament for videre uddannelse, karriere og arbejdsliv efter LEGO House.
Leg er for alle
I LEGO House er leg for alle. Diversitet og inklusion er en naturlig del af hverdagen, og sæsonkolleger får erfaring med at skabe trygge, imødekommende og respektfulde oplevelser for gæster i alle aldre og med forskellige baggrunde og forudsætninger. LEGO House byder gæster velkommen fra hele verden, og vores teams afspejler den samme internationale ånd, de kommer fra mange lande og samarbejder på tværs af sprog, kulture og perspektiver i et levende, kreativt miljø.

Malene Østergaard Sørensen, Head of People & Culture and Strategy i LEGO House, siger:
“Mange af vores sæsonkolleger er i begyndelsen af deres arbejdsliv, og derfor betyder det meget for os, at LEGO House er et trygt, kreativt og inspirerende sted at udvikle sig. Vi vil gerne sørge for et stærkt fundament – ikke kun i form af praktiske færdigheder, men også fællesskab, selvtillid og stolthed over at bidrage til noget større. Og selvfølgelig skal det være sjovt. At være en del af LEGO House betyder venskaber, fælles oplevelser og en stemning, vi er oprigtigt stolte af.”
Sæsonkollegaer søges!
LEGO House søger i øjeblikket sæsonkolleger til flere afdelinger, herunder Guest Service, Experience Zones, Retail, Food & Beverage og Cleaning. Huset tilbyder et arbejdsmiljø, hvor læring, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd, i tæt samspil med LEGO Koncernen, hvor filosofien om læring gennem leg leves hver dag.
Interesserede kan møde LEGO House og høre mere om mulighederne på Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund denne lørdag, hvor flere af områdets oplevelsessteder går sammen om at rekruttere sæson- og deltidskolleger.
Der er desuden mulighed for at søge direkte via LEGO House jobportal: https://legohouseas.teamtailor.com/jobs/7010559-seasonal-job-at-lego-house-play-work-create-magic
Noter til redaktøren:
Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob
Billund Idrætscenter, Kærvej 501, 7190 Billund
Saturday, 24 January 2026
⏰ 10:00–14:00
Pressekontakt: For medieforespørgsler, interviews eller yderligere information, kontakt venligst: media@legohouse.com
Nøgleord
Kontakter
Karsten Keinicke
karsten@fday.dkBilleder
Om LEGO House
LEGO® House i Billund – Home of the Brick™ – er et must-see for LEGO fans i alle aldre. Huset på 12.000 m² er fyldt med mere end 25 millioner LEGO klodser og skabt til at inspirere til kreativitet og nysgerrighed. Her kan gæster bygge, lege og opdage nye måder at bruge LEGO klodser på gennem medrivende oplevelser.
Her er alt fra sjove byggeaktiviteter og ikoniske modeller bygget med millioner af LEGO klodser til et LEGO vandfald, kæmpestore dyr og planter fordelt i farverige, interaktive zoner. Hver eneste kvadratmeter af LEGO House er designet til at fejre byggeglæden, nære fantasien og bringe mennesker tættere sammen igennem leg.
Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
LEGO® House donerer unikt LEGO juletræ til Ungdommens Røde Kors’ juletræsauktion2.12.2025 12:59:52 CET | Pressemeddelelse
LEGO® House og administrerende direktør Kathrine Kirk Muff er inviteret til at pynte et juletræ til Ungdommens Røde Kors’ årlige juletræsauktion – og under træet lægger de samtidig en række særlige gaver og oplevelser.
Kreativ pause fra kulden: Tag familien med i LEGO Masters Academy – kun i LEGO® House25.11.2025 11:07:57 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen falder udenfor, bliver indendørsoplevelser et velkomment supplement til kælketure og røde næser.
LEGO House® varmer op til en magisk jul med ny lokal tradition3.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til juleåbning hos LEGO® House, der spreder varme, kreativitet og julestemning i hele byen.
Fra hele verden til Billund: LEGO® House fejrer global kreativitet med hidtil største og mest internationale Masterpiece Gallery25.9.2025 09:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Årets udstilling byder på 17 fanbyggere fra 12 lande, væghængt kunst for allerførste gang – og flere LEGO Masters-deltagere end nogensinde før
Verdens første LEGO® Masters Academy er åbnet i LEGO House, Billund17.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Træd ind i verdens eneste LEGO® Masters Academy og lær nye LEGO teknikker, der bruges af de rigtige LEGO Masters kendt fra TV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


