Finansforbundet

Finansforbundet: Nykredit-udmeldinger rammer hårdt

Del

143 medarbejdere afskediges i Nykredit og flere får ændrede ansættelsesvilkår efter omstrukturering, der gennemføres i næste uge. Det rammer medarbejderne hårdt, mener Finansforbundet

Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet
Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet

Nykredit har i dag meddelt, at 143 medarbejdere afskediges. Det sker på tirsdag d. 27. januar.

Samtidig får flere ændrede arbejdsvilkår – f.eks. nyt arbejdssted eller funktion. Det sker efter en længere proces omkring omorganisering i virksomheden efter Nykredits køb af Spar Nord.

Både fra tillidsrepræsentanterne lokalt i virksomheden og hos Finansforbundet centralt er der fuld opmærksomhed på situationen.

”Det har være en lang periode med usikkerhed for rigtig mange kolleger, og det er hårde dage, der venter. For os og vores tillidsrepræsentanter handler det først og fremmest om at være så meget til stede for de berørte som muligt, men det smitter naturligvis af på alle vores kolleger. Selvom vi vidste, at det ville komme, så rammer det hårdt i hele organisationen”, siger Inge Sand, formand for Finansforbundet i Nykredit.

 ”Vi har fuldt fokus på at være til stede lokalt via vores tillidsrepræsentanter i Nykredit – ligesom vores lokale kredskontor er klar til at støtte og rådgive vores medlemmer”, tilføjer Inge Sand.

Afskedigelserne og omplaceringerne rammer flere forskellige funktioner og dele af virksomheden.

”I Finansforbundet centralt er vi klar til at understøtte så godt som muligt, for det handler om forandringer i arbejdslivet, der er har kæmpestor menneskelig betydning. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe, når man som medlem står i en situation, hvor man mister sit arbejde eller oplever ændrede ansættelsesvilkår”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

Hårdt og langt forløb for medarbejderne

Nykredit fremsatte købstilbud på Spar Nord i december 2024, og opkøbet blev endeligt myndighedsgodkendt og gennemført i maj 2025.

”En sammenlægningsproces er virkelig hård at være i som medarbejder. Derfor er meldingen også en bitter pille at sluge oven på et meget langt forløb, hvor der over hele linjen er blevet løbet rigtigt stærkt for at samle to organisationer”, siger Dorrit Brandt og fortsætter:

”Medarbejderne har gennem hele forløbet skullet håndtere usikkerheden samtidigt med, at de loyalt har passet deres job og været der for kunderne. Det er vigtigt, at der nu fra ledelsen også kommer fokus på at skabe ro og tryghed omkring de ansatte”

I forbindelse med omstruktureringen har Nykredit meddelt, at man er på plads med større tværgående organisationsændringerne efter sammenlægningen.

Nøgleord

Kontakter

Inge Sand og Dorrit Brandt via Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, +45 61204214

Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye