Ekstraordinært løft til havet: VELUX FONDEN bevilliger tocifret millionbeløb
Med en bevilling på 75 mio. kroner støtter VELUX FONDEN Tænketanken Havs vigtige indsats for at samle viden, skabe dialog og styrke havmiljøet. ”Tænketankens arbejde har afgørende værdi for vores allesammens hav,” siger VELUX FONDENs forperson.

Havets økosystemer er under pres, og der er stort behov for ny viden og evidensbaserede løsninger, som kan bidrage til et sundere hav og en mere bæredygtig fremtid.
En ny 5-årig bevilling på 75 mio. kroner skal sikre, at Tænketanken Hav fortsat kan samle vigtig viden og sørge for, at samtaler og beslutninger om havmiljøet foregår på et oplyst og inkluderende grundlag.
”Havet er forudsætningen for alt, og derfor har VELUX FONDEN siden 2014 arbejdet med det bæredygtige hav, og i 2021 tog fondens bestyrelse initiativ til etableringen af Tænketanken Hav med den første bevilling på 75 mio,” siger forperson for VELUX FONDEN Lykke Kann Ogstrup Lunde og fortsætter:
”Tænketanken Hav har hurtigt og med stor succes etableret sig som en værdifuld, uafhængig aktør, der har skabt konkrete resultater, tilvejebragt unik viden og styrket dialogen og samarbejdet mellem forskere, civilsamfund, virksomheder og beslutningstagere om havets udfordringer. Derfor finder vi det oplagt at finansiere tænketankens videre arbejde.”
Tænketank er havets stemme
Bevillingen gør det ifølge tænketankens direktør, Liselotte Hohwy Stokholm, bl.a. muligt at fortsætte arbejdet med at genoprette og styrke havets økosystemer, at sikre balance mellem erhvervslivets udnyttelse af havet og hensynet til natur og biodiversitet samt at reducere affald og fourerende udledninger til havmiljøet.
”Det er med stor glæde og stolthed, at Tænketanken Hav har opnået en ny 5-årig bevilling fra VELUX FONDEN. Dermed kan tænketanken fortsætte sit arbejde som havets stemme og styrke indsatsen for et forbedret havmiljø,” siger tænketankens direktør, Liselotte Hohwy Stokholm, og fortsætter:
”Der er sket mange positive tiltag i de seneste par år, men havet kan endnu ikke mærke en forbedring. Derfor ser vi i Tænketanken Hav frem til at bidrage til at få genskabt det fantastiske liv i vores havområder – til gavn for havet, vores samfund og de kommende generationer.”
Globalt udsyn og miljøfarlige stoffer
Havet kender ingen grænser. Derfor har tænketanken i de kommende år en ambition om at skærpe sit globale udsyn ved bl.a. at hente viden hjem, der kan styrke Danmarks indsats og bidrage til, at Danmark forbedrer sin position ift. at leve op til EU’s miljølovgivning.
Tænketanken ønsker desuden at styrke sit fokus på miljøfarlige stoffer og intensivere arbejdet med at bibringe ny viden, identificere videnshuller og foreslå konkrete tiltag, der både reducerer eksisterende forurening og forebygger nye tilførsler, forklarer direktør Liselotte Hohwy Stokholm.
”I det arbejde vil vi som altid inddrage og lytte til interessenter, samarbejdspartnere og tænketankens medlemmer i den fælles ambition for at bidrage konstruktivt med analyser og forslag til konkrete tiltag, der styrker og sætter fokus på den påkrævede varige forandring til gavn for havet,” siger hun.
Tænketanken er stiftet som en forening og har fået skabt en medlemskreds bestående af på nuværende tidspunkt 40 organisationer og virksomheder, der samlet repræsenterer en bred vifte af interessenter og aktører på og omkring havet.
I sine første fem leveår har tænketanken bl.a. bidraget til aftalen om den grønne trepart, til fiskeriaftalen med store trawlfrie områder, og til at havvindsudbud indeholder naturkrav.
Kontakter
Emil Lee MadsenKommunikationschefTænketanken Hav
Tlf:30 92 00 10elm@taenketankenhav.dkFrej BrammingKommunikationskonsulentVELUX FONDEN
Tlf:42236822fbr@veluxfonden.dkOm VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet. VELUX FONDENs 2030-strategi adresserer således en lang række væsentlige samfundsudfordringer inden for områderne Sociale indsatser, Et hav i balance, Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur samt Voksenlivets overgange og forandringer.
Læs mere på www.veluxfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Forfattere flytter ind på fem universiteter: Skal bygge bro mellem litteratur og humaniora20.1.2026 12:50:00 CET | Pressemeddelelse
Otte skønlitterære forfattere flytter ind på universiteterne for at fremme gensidig inspiration og styrke dialogen mellem kunst og videnskab. ”Jeg ser frem til at blive udfordret i min tænkning,” siger forfatter Liv Duvå.
Kreativ omsorg gør en ”kæmpe forskel” for mennesker med demens10.12.2025 10:29:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere og praktikere samarbejder om at undersøge, hvordan spontane hverdagssituationer kan være til stor gavn for både demensramte, pårørende og fagpersoner.
Sundhedsantropolog skal styrke VELUX FONDENs arbejde med voksenlivets overgange8.12.2025 12:11:07 CET | Pressemeddelelse
Camilla Højgaard Nejst er ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN, hvor hun skal være med til at fremme samfundets viden om voksenlivets overgange og forandringer.
Nyt forskningsprojekt vil give naturorganisationer indflydelse i treparten11.11.2025 08:00:20 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at naturens stemme bliver hørt, når vi står over for trepartens historiske opgave med at omlægge arealer til natur og skov? Det er omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt, som har modtaget støtte til at styrke naturorganisationernes handlemuligheder.
Psykiatrien bevæger sig ud i naturen: Havefællesskaber skaber håb og baner vejen for en ny bevægelse i psykiatrien6.11.2025 09:04:56 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrien er med partnerskabet 'Mennesker har brug for mennesker' rykket ud i naturen, hvor havefællesskaber er blevet en del af behandlingen. Projektet har vist, at naturen kan være et afgørende supplement til den traditionelle indsats i psykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum