Boligselskabet KoldingBoligselskabet Kolding

Ny hjertesti åbner Kolding Nord og inviterer hele byen med på tur

Del

Med snørede sko, højt humør og over 100 deltagere blev Koldings nye hjertesti indviet. Stien slynger sig gennem Kolding Nord og byder både beboere og borgere fra hele Kolding velkommen til motion, oplevelser og et kig ind i et boligområde midt i en stor forvandling.

En gruppe mennesker samlet udenfor ved indvielsen af Koldings nye hjertesti.
Mere end 100 gåglade borgere var mødt op, da Koldings nye hjertesti blev indviet den 20. januar. Blandt andre holdt borgmester Jakob Ville tale ved indvielsen. Foto: Boligkontoret Danmark

Flere end 100 gåglade koldingensere deltog, da den nye hjertesti blev indviet i Kolding Nord. Den 3,5 kilometer lange rute går gennem Nordre Kirkegård, boligområdet ved Skovparken og Skovvejen og videre forbi Kolding Gymnasium i udkanten af Marielundsskoven.

Hjertestien er etableret i et samarbejde mellem Boligselskabet Kolding, AAB Kolding/Bovia, Kolding Kommune og den lokale afdeling af Hjerteforeningen. Stien er åben for alle og skal både fungere som motionsrute og som oplevelsessti, hvor man kan følge udviklingen i et af Koldings største boligområder.

En del af en større forandring

”Hjertestien er en del af en større indsats for at åbne området op og invitere resten af byen indenfor. Vi vil gerne vise, at Kolding Nord er et attraktivt område med natur, fællesskab og store kvaliteter – og samtidig give alle i Kolding en anledning til at komme og opleve udviklingen,” siger byggeprojektleder Ellen Bisgaard fra Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Boligselskabet Kolding.

Boligområderne Skovparken og Skovvejen står foran en omfattende renovering, der for alvor begynder her i 2026. Her opføres blandt andet nye seniorbofællesskaber, ældreboliger, plejehjem og en dagligvarebutik, og området får nye forbindelser til resten af byen.

”Vi arbejder med ændringer i udearealerne og i bygningerne, så der skabes de fysiske rammer til flere sociale initiativer, som kan medføre endnu mere fællesskab i området end i dag og skabe liv og åbenhed. Hjertestien er et konkret eksempel på, hvordan området som en naturlig del kan bindes sammen med Koldings byliv,” siger Ellen Bisgaard.

Fællesskab og bevægelse i hverdagen

I boligområdet håber man, at stien bliver et samlingspunkt for både beboere og besøgende.

”Jeg håber, at mange får øjnene op for, hvor skøn naturen her egentlig er. Jeg har selv boet her i flere år uden rigtigt at opdage, hvor fine ruter og grønne områder vi har lige uden for vinduerne,” siger Anne-Mette Højer Sørensen, afdelingsformand i afdeling 2 ved Skovvejen i Boligselskabet Kolding. Hun har allerede fået positive tilkendegivelser fra flere, der er begejstrede for stien.

”Hjertestien er en super måde at få vist vores område frem på. Når man har en afmærket sti at gå på, kommer man automatisk steder hen, man måske ellers ikke ville komme. Jeg tror og håber, at hjertestien både vil styrke fællesskabet blandt beboerne og give flere lyst til at bevæge sig mere i hverdagen,” siger Anne-Mette Højer Sørensen, der selv ser frem til mange gode gåture på hjertestien.

En rute for alle

Hjertestien er 3,5 km lang, og starter ved Sundhedscenter Kolding, hvor blandt andet hjertepatienter går til genoptræning.

Stien er anlagt primært på fast underlag og med flere hvilesteder undervejs, hvilket gør den velegnet for borgere, der ikke er vant til at gå længere ture. Hjertestien kan nemt forlænges til en af de andre stier i området, hvis man ønsker en længere gåtur.

Med udsigt til både skov, kirkegård, boligområde og kommende byudvikling bliver hjertestien samtidig en oplevelsessti, hvor alle kan følge med i forandringen af Kolding Nord.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mere end 100 gåglade borgere var mødt op, da Koldings nye hjertesti blev indviet den 20. januar. Blandt andre holdt borgmester Jakob Ville tale ved indvielsen. Foto: Boligkontoret Danmark
Mere end 100 gåglade borgere var mødt op, da Koldings nye hjertesti blev indviet den 20. januar. Blandt andre holdt borgmester Jakob Ville tale ved indvielsen. Foto: Boligkontoret Danmark
Download
Mere end 100 gåglade borgere var mødt op, da Koldings nye hjertesti blev indviet den 20. januar. Blandt andre holdt formand for Hjerteforeningens lokalafdeling i Kolding, Knud Bisgaard og borgmester Jakob Ville taler ved indvielsen. Foto: Boligkontoret Danmark
Mere end 100 gåglade borgere var mødt op, da Koldings nye hjertesti blev indviet den 20. januar. Blandt andre holdt formand for Hjerteforeningens lokalafdeling i Kolding, Knud Bisgaard og borgmester Jakob Ville taler ved indvielsen. Foto: Boligkontoret Danmark
Download
Formand for Hjerteforeningens lokalafdeling i Kolding, Knud Bisgaard og borgmester Jakob Ville indvier hjertestien. Foto: Boligkontoret Danmark
Formand for Hjerteforeningens lokalafdeling i Kolding, Knud Bisgaard og borgmester Jakob Ville indvier hjertestien. Foto: Boligkontoret Danmark
Download

Links

Boligselskabet Kolding er et alment boligselskab med knap 750 lejeboliger fordelt på 9 boligafdelinger i Kolding og omegn.

Boligselskabet Kolding administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 36.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Boligselskabet Kolding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligselskabet Kolding

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye