Blå Kors Genbrug i Skagen flytter
22.1.2026 14:28:34 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.

Blå Kors Danmark har mere end 35 års historik med genbrugsbutik i Skagen på forskellige adresser, og nu tager butikken et større skifte ved at etablere sig i ”Det gamle posthus” på Chr. X’s Vej 8.
Her får Blå Kors Genbrug knap 300 kvm til at indrette en moderne genbrugsbutik, og det ser Mette Swartz, der er funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug, frem til:
”Vi glæder os meget til at flytte, og vi synes, at det nye lejemål passer perfekt til de behov, vi har. Vi er sikre på, at det bliver en dejlig og fin butik med lækre genbrugsting,” siger hun.
Arbejdet med at flytte fra den ene adresse til den anden er allerede i gang.
”Vi går i gang med indretningen af den nye butik nu her, og vi har fokus på at lave en butik, der er lys, luftig og med masser af farver, der passer ind i nutidens trend. Man skal glæde sig til at se den,” lyder det fra Mette Swartz.
Flytteudsalg i den sidste åbningsuge
Blå Kors Genbrug har sidste åbningsdag på Chr. X’s Vej 71 fredag den 30. januar. Flytningen markeres med 50 procent rabat på alle varer i butikken i hele uge fem.
Den nye butik åbner i begyndelsen af marts, og her bliver Blå Kors Genbrug nabo til en anden genbrugsbutik, der allerede har til huse i ”Det gamle posthus”.
”Det bliver rigtig godt, for hvad man ikke kan finde i den ene butik, kan man måske finde i den anden. Så det er en stor fordel for kunderne, at de ved, at de kan finde masser af lækkert genbrug i ’Det gamle posthus’. Vi glæder os til godt naboskab, til at komme tættere på byen og til fortsat at tjene penge til udsatte børn, unge og voksne i Danmark,” lyder det fra funktions- og områdelederen.
Overskuddet fra Blå Kors’ mere end 50 genbrugsbutikker og webshop går til Blå Kors Danmarks sociale hjælpearbejde, som hjælper og støtter børn, unge og voksne, der kæmper med alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, ensomhed, psykisk sygdom eller er økonomisk trængte.
Flere frivillige til fællesskabet
I den nye genbrugsbutik er der flere kvadratmeter, så Blå Kors Genbrug i Skagen får brug for endnu flere hænder.
”Vi kan ikke drive vores butik uden vores fantastiske frivillige, og i vores nye rammer er der rig mulighed for at blive en del af det nye fællesskab. Så vi håber meget, at flere skagboer har lyst til at være en del af det gode fællesskab og være med til at gøre en forskel for andre,” siger Mette Swartz, som opfordrer interesserede til at komme til åbent hus i de nye lokaler på Chr. X’s Vej 8 den 16. februar kl. 13.
”Til åbent hus kan man høre mere om butikken og det at være frivillig, og så serverer vi lidt kaffe og småkager,” slutter Mette Swartz.
Blå Kors' historie i Skagen:
- Blå Kors Genbrug er kendt i gadebilledet i Skagen. Den første butik blev etableret på hjørnet af Kong Eriks Vej og Lars Bødkers Vej tilbage i 1988 og lå i en gammel købmandsbutik.
- Tre år senere i 1991 flyttede butikken til endnu en købmandsbutik på Chr. X’s Vej 71, hvor den også ligger i dag.
- I begyndelsen af marts 2026 flytter Blå Kors Genbrug til ”Det gamle posthus” på Chr. X’s Vej 8.
Kontakter
Mette Swartz, funktions- og områdeleder for Blå Kors' genbrugsbutik i Skagen: 21 46 80 28 / msw@blaakors.dk
Mette Ankerstjerne, presseansvarlig i Blå Kors Danmark: 28 34 43 19 / mae@blaakors.dk
Billeder

Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum