Hver femte grisebesætning kunne ikke blive overbruset med vand

Grise kan ikke svede, og bliver utilpasse, når de får det for varmt. Derfor er der lovkrav om, at der skal være installeret overbrusningsanlæg i grisestaldene, og at de skal anvendes, når der er behov.

Fødevarestyrelsens målrettede kontroller viste, at 30 pct. af sobesætningerne var uden overbrusningsanlæg. For slagtegrisene gjaldt det 14 pct. af besætningerne, mens yderligere 6 pct. af slagtegrisene havde anlæg, som ikke blev brugt. I alt blev 269 besætninger kontrolleret.

Da styrelsen påbegyndte kontrollerne, var der så store problemer med at overholde reglerne, at brancheorganisationerne blev indkaldt til et hastemøde.

Fødevarestyrelsen kontrollerede også, om grisene havde rode- og beskæftigelsesmaterialer. Materialerne skal forebygge stress og medvirke til at opfylde dyrenes naturlige behov at snuse, rode, tygge og undersøge. Her fik 11 pct. af sobesætningerne og 9 pct. af slagtegrisebesætningerne sanktioner, fordi dyrene ikke havde permanent adgang til tilstrækkelige mængder af f.eks. halm, træ eller reb. Sanktionerne skyldtes primært manglende eller utilstrækkelige mængder materiale.

Regelefterlevelsen var nogenlunde ens i slagtegrisebesætninger uanset størrelse, men markant lavere i mindre sobesætninger. Det understreger et fortsat behov for vejledning og kontrol. På baggrund af resultaterne kontakter Fødevarestyrelsen de praktiserende besætningsdyrlæger, og anmoder dem om at understøtte, at reglerne bliver overholdt.

Se kontrolresultaterne her

Om kontroller af overbrusnings-anlæg: 

• Hos 7 pct. af sobesætningerne og 4 pct. af slagtegrise-besætningerne blev der observeret varmepåvirkede dyr.
• I 11 pct. af besætningerne med slagtegrise havde dyrene sølet sig i urin og gødning – et typisk tegn på begyndende varmepåvirkning, som bør forebygges med f.eks. overbrusning.
• Af Fødevarestyrelsens vejledning fremgår det, at tegn på overophedning bl.a. er, at dyrene lægger sig fladt på siden og gisper efter vejret, de udviser tegn på nervøse forstyrrelser. Uden overbrusning vil slagtegrise typisk søge at søle sig i egen urin og gødning, mens søer i højere grad vil søge sideleje på spalter.

Om kontroller af rode- og beskæftigelses-materialer:

• 5 pct. af slagtegrise-besætningerne fulgte ikke mindstekravene til rode- og beskæftigelsesmateriale. Formålet med materialerne er at forhindre problematisk adfærd, som bl.a. halebidning.
• Rode- og beskæftigelsesmateriale kan være bl.a. halm, hø, træpinde og reb.
• Rode- og beskæftigelsesmateriale skal medvirke til at sikre, at grisene har noget at beskæftige sig med, så de ikke bider hinanden i f.eks. haler eller ører.
• Minimumskravene til rode- og beskæftigelsesmateriale er ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at forhindre uhensigtsmæssig adfærd.
• Grisenes trivsel og adfærd påvirkes også af andre faktorer som f.eks. adgang til vand, foderets kvalitet, klimaet og træk i stalden.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er lagt sammen til én styrelse under navnet Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 1. januar