Kartoffelskræller bliver til bionedbrydelig fødevareemballage
22.1.2026 09:00:00 CET | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Forskningsprojekt vil transformere landbrugsaffald til bæredygtige, bionedbrydelige fødevareemballager. Projektet sigter mod at reducere afhængigheden af fossile materialer og skovrydning samt øge rentabiliteten for landmænd og fødevareindustrien. Innovationsfonden investerer 14,5 mio. kr. i projektet.

Landbrugsaffald skal omdannes til komposterbar emballage til fødevare- og drikkevaresektoren. Det er målet med et forskningsprojekt, der vil erstatte fossilt baserede plastmaterialer ved at anvende lokalt forekommende naturlige fibre, såsom sukkerroemasse, majsblade og kartoffelskræller.
HiProBio-projektet vil kombinere de naturlige fibre med organiske bindemidler og barrierebelægninger til at producere levedygtige og komposterbare lukningsløsninger. Denne teknologi skal bane vejen for fremtidig fremstilling af krukker og flasker og bidrage til EU's handlingsplan for cirkulær økonomi.
- Ved at omdanne landbrugsaffald til værdifulde ressourcer, kan Danmark blive frontløber inden for bæredygtig emballage og affaldsreduktion, siger Giuliano Bissacco, Projektleder og Lektor ved DTU og fortsætter:
- Vores løsning forkorter dramatisk cradle-to-cradle livscyklussen ved at bruge lokalt fremskaffet landbrugsaffald til produktion af komposterbare lukningsprodukter til fødevare- og drikkevareindustrien.
Vil erstatte 583 milliarder kapsler om året
HiProBio-løsninger har potentiale til at erstatte kapsler på 583 milliarder PET-flasker årligt, hvilket potentielt sparer 1,6 millioner ton PET og 2,4 millioner ton CO2, svarende til 35-45 millioner træer.
Projektet baner også vej for fremtidige anvendelser såsom kopper, tallerkener og beholdere, der munder ud i et marked på 190 millioner ton plastemballage årligt.
Bionedbrydelige emballagematerialer nedbrydes naturligt, hvilket reducerer ophobningen af mikroplast og gavner folkesundheden.
Derudover forenkler bæredygtig fiberemballage også affaldsindsamling, reducerer genanvendelsesomkostninger og støtter Danmarks handlingsplan for cirkulær økonomi ved at øge genanvendelsesraterne og reducere ressourceforbruget.
Projektet er et samarbejde mellem DTU (DTU-Construct og DTU-Kemiteknik), CAMPEN, Arla Food, BOFA samt det svenske firma Organoclick og det spanske firma Feltwood.
Fakta
Innovationsfondens investering: 14,4 millioner DKK
Samlet budget: 19,8 millioner DKK
Varighed: 3,5 år
Officiel titel: HiProBio - Højhastighedsproduktion af bionedbrydelige kapsler i naturfibermaterialer
Kontakter
Line SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkGiuliano BissaccoLektor,DTU Construct
Tlf:45254895gibi@dtu.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Innovationsfonden investerer i avanceret dansk gasfermenteringsplatform med globalt potentiale30.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer 24,6 mio. kroner i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal omdanne industrielle affaldsgasser til værdifulde lav-CO₂-produkter i stor skala. Projektet har til formål at etablere en national platform for kontinuerlig gasbaseret bioproduktion og styrke Danmarks globale position inden for industriel bioteknologi.
Nyt rumfartsprojekt skal udvikle næste generation af antenner til små satellitter26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsinitiativ, LUNA, skal bane vejen for næste generation af højtydende nanosatellitter, der kan understøtte kommunikation, navigation og datatransmission i én samlet platform. Innovationsfonden investerer knap 15 mio. DKK i projektet.
Kunstig intelligens skal styrke rensning af miljøfremmede stoffer i spildevand25.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med nye EU-krav til spildevandsrensning står Danmark over for en betydelig udfordring: Tusindvis af miljøfremmede stoffer skal kortlægges, vurderes og fjernes mere effektivt end i dag. Et nyt dansk forsknings- og innovationsprojekt, GALADRIEL, skal udvikle kemiske fingeraftryk af spildevand og gøre det muligt at målrette rensningen. Innovationsfonden investerer 23,6 mio. kr. i projektet, som har et samlet budget på 37,5 mio. kr.
Banebrydende dansk forskning vil stoppe Parkinsons sygdom23.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle en helt ny type behandling, der kan fjerne og forhindre spredningen af et skadeligt protein i hjernen – den grundlæggende årsag til Parkinsons sygdom.
AI og svampe i kampen mod globale udfordringer19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem DTU og tre danske startups vil bruge avancerede teknologier, data og AI til at indfri svampes store potentiale som bæredygtige løsninger på presserende samfundsproblemer. Målet er at skabe næste generation af svampeløsninger inden for fødevarer, foder, medicin og landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum