Kæmpe opbakning til skolepatruljernes frivillige arbejde
22.1.2026 06:05:00 CET | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Arbejde i frivillighedens navn er noget, som danskerne bakker op om. Når der er tale om skolepatruljernes frivillige arbejde for at få de mindste børn sikkert i skole, er det hele 93 procent af de adspurgte danskere, som synes godt om arbejdet.

Skolepatruljerne er efterhånden en institution i Danmark, da det i år er 77 år siden, at den første skolepatrulje så dagens lys på Amager. Selvom det efterhånden er en gammel tradition, har den ikke mistet opbakning blandt danskerne.
Skolepatruljerne fortjener at mærke den opbakning, som kan være svær at vise en mørk vintermorgen i skoletrafikken. Derfor fejrer politiet og landets kommuner sammen med Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen skolepatruljerne i kampagnen ’Den Sureste Uge’, som kører fra den 26. til den 30. januar.
Opbakningen til skolepatruljerne er stor blandt danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra 2026, som Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen står bag. Det er nemlig hele 93 procent af de adspurgte trafikanter, som svarer, at de synes godt eller meget godt om, at elever står skolepatrulje ved skolerne om morgenen for at hjælpe børn over vejen.
-Det er dejligt at kunne konstatere, at danskerne er glade for skolepatruljernes arbejde og bakker op om, at de står på skolevejen i refleksvest og med trafikslikkepinden. De hjælper nemlig hver morgen med til, at de yngste elever får en tryggere start på skoledagen, og det er værd at hylde. Deres indsats for sikkerheden på landets skoler fortjener stor ros og opbakning fra alle os voksne, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Hele 92 af landets kommuner deltager i fejringen i ’Den Sureste Uge’, hvilket er rekordmange. Se om din kommune deltager her.
I Grønland bliver en skolepatrulje i Nuuk fejret, og det er første gang, at Den Sureste Uge bliver markeret i Rigsfællesskabets nordligste del.
Skolepatruljen vækker omtanke hos trafikanterne
Når trafikanterne møder skolepatruljen i morgentrafikken, har de unge mennesker i gule veste en positiv effekt på kørslen. 79 procent svarer, at de følger skolepatruljernes anvisninger, 57 procent bliver mere opmærksomme på børn i trafikken, mens knap halvdelen sænker farten, når de ser en skolepatrulje.
-Næsten alle trafikanter har respekt for skolepatruljen og bliver samtidig ekstra opmærksomme på, om de selv overholder færdselsreglerne ved skolen i morgentrafikken. Det er altså et ret imponerende resultat, når man tænker på, at det er en frivillig indsats, som de store skoleelever hver morgen yder. Der skal lyde en tak til de mange elever, der lyser op i morgenmørket i både konkret og overført betydning, siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.
Samlet er det kun 1 procent af de adspurgte, som har fået morgenkaffen galt i halsen og svarer, at de er irriterede på skolepatruljen.
Information om undersøgelsen
Undersøgelsen for Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen er gennemført via online interviews i Norstats webpanel. Der er indsamlet 1.000 interviews i perioden 6. –8. januar 2026.
I undersøgelsen blev respondenterne blandt andet spurgt om følgende:
Hvad synes du om, at elever står skolepatrulje ved skolerne om morgenen for at hjælpe børn over vejen?
- Meget godt: 68 procent
- Godt: 25 procent
- Hverken godt eller dårligt: 4 procent
- Dårlig: 1 procent
- Meget dårligt: 1 procent
- Ved ikke: 1 procent
Kontaktinformation:
Rådet for Sikker Trafiks pressetelefon: 39163969
Mikkel Klausen, Chef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen: 24 28 21 10
Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Forældrene ønsker selvtransporterende børn, men hver fjerde bliver kørt i skole10.8.2026 05:10:00 CEST | Pressemeddelelse
82 % af forældrene synes, at det er vigtigt, at børn går eller cykler til skole. Alligevel er det kun 58 % af børnene, der oftest gør det i sommerhalvåret, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik (OBS: regionale tal).
Rådet for Sikker Trafik: Træn skolevejen med dit barn og skab tryggere trafik ved skolen4.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Træningen giver børnene vigtige trafikale erfaringer, gør dem mere selvstændige og skaber også mindre trafik og større tryghed ved skolerne.
Alt for mange på motorcykel tager chancer med alkohol i trafikken26.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for at køre motorcykel, men det er også her, der sker flest spritulykker. Nye tal viser, at alt for mange tager chancer med alkohol på motorcykel. Netop nu sætter 64 kommuner og Rådet for Sikker Trafik fokus på spritkørsel på vejene.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
Danmark vinder europæisk trafiksikkerhedspris23.6.2026 15:07:32 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et af de mest trafiksikre folkefærd i Europa, viser netop offentliggjorte ulykkestal. Derfor modtog Danmark i dag en europæisk pris i Bruxelles for mange års målrettet og fælles arbejde med at gøre trafikken på de danske veje mere sikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum