Verdo sælger gadelyset i Herning til Herning Kommune
29.1.2026 09:58:25 CET | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Verdo-datterselskabet Verdo Teknik A/S og Herning Kommune er blevet enige om, at Herning Kommune overtager gadelysanlægget i Herning samt den tilhørende drifts- og vedligeholdelsesopgave. Aftalen betyder, at Herning Kommune fremover får det fulde ejerskab af gadelyset i kommunen. Overtagelsen forventes endeligt gennemført i løbet af første halvår 2026.

Gadelysanlægget i Herning blev i 2019 en del af Verdo i forbindelse med, at Verdo overtog kommunens gadelysaktiviteter fra Eniig (nu en del af Norlys). Nu samles ejerskabet igen lokalt i Herning Kommune, som dermed får større muligheder for at prioritere og udvikle gadelyset med afsæt i lokale behov og ambitioner.
Aftalen gennemføres i to tempi: Først overtages selve gadelysanlægget, og derefter følger en virksomhedsoverdragelse af den del af Verdo Teknik A/S, der vedrører Herning Gadelys. Overdragelsen omfatter blandt andet relevante medarbejdere, varelager og biler, så Herning Kommune fortsat kan sikre stabilitet og høj driftssikkerhed.
God løsning for både Verdo og Herning
I forbindelse med salget af gadelyset siger CEO i Verdo, Jesper Vinter Barslund:
- Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med Herning Kommune igennem mange år og har med denne aftale fundet en løsning, der skaber værdi for begge parter. Gadelys er en vigtig del af hverdagen, og derfor er det afgørende for os, at borgerne fortsat oplever et velfungerende gadelys med høj driftssikkerhed. Overdragelsen sker på en tryg og ordentlig måde, hvor både kompetencer og det nødvendige setup følger med, så Herning Kommune får et stærkt udgangspunkt for den lokale videreudvikling. For Verdo giver handlen også rigtig god mening, idet vi derved tager endnu et skridt mod at fokusere Verdo’s forretningsområder samtidig med at vi skaber en klar og robust ramme for den videre udvikling af Verdo Tekniks forretning.
Dorte West, borgmester i Herning Kommune, takker Verdo for et godt samarbejde.
- Vi stod i en situation, hvor vi skulle afgøre, om aftalen skulle forlænges, og der har begge parter vurderet, at dette var den bedste løsning. Fremover står Herning Kommune for både drift og udvikling af gadelyset, og det giver os nye muligheder fremadrettet, også i relation til bæredygtighed, siger Dorte West, borgmester (V) i Herning Kommune.
Yderligere information:
Jesper Vinter Barslund, CEO i Verdo, 2255 6191
Dorte West, borgmester i Herning Kommune, 4025 9666
Kontakter
Jesper Vinter BarslundVerdo Holding A/S
Tlf:2255 6191jeba@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
Jesper Møller Larsen træder ind i Verdo’s direktion20.5.2026 07:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Som led i arbejdet med at tilpasse energiselskabet Verdo’s organisation er Jesper Møller Larsen udnævnt til COO og indtræder samtidig i direktionen. Jesper Møller Larsen har hidtil været divisionsdirektør for selskabets forsyningsgren, Verdo Energi og Forsyning.
Travl aften for Verdo’s repræsentantskab – godkendelse af årsregnskab, bestyrelsesvalg og velkommen til nyt repræsentantskab12.5.2026 22:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 12. maj blev der afholdt to repræsentantskabsmøder umiddelbart efter hinanden hos energikoncernen Verdo i Randers. Først godkendte det afgående repræsentantskab årsregnskabet for 2025 og tog afsked efter fire års arbejde. Herefter trådte et nyt repræsentantskab til og valgte nye medlemmer til Verdo a.m.b.a.’s bestyrelse for de næste fire år.
Nu er det sikkert: Verdo er klar til at sende fjernvarmen til Spentrup7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere års kamp for at få fjernvarmen til Spentrup bærer nu frugt. Allerede om få måneder kan de første ejendomme se frem til at slippe af med den dyre gas.
Ny bestyrelse valgt til Verdo Varme Herning30.4.2026 17:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af bestyrelsesvalget til Verdo Varme Herning er nu offentliggjort, og tre nye forbrugerrepræsentanter er valgt ind i bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

