I år deltager alle rigsfællesskabets tre lande i sommerskolen i Grønland
22.1.2026 07:05:00 CET | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Sommerskole for gymnasieelever i Grønland bliver i år med deltagelse fra alle rigsfællesskabets lande.
Når grønlandske og danske elever i år samles på sommerskole i Grønland for at udveksle erfaringer, udforske naturen og arbejde med tværfaglige projekter, der styrker båndene mellem kulturer, bliver det sammen med elever fra Færøerne, der i år er blevet inviteret med til årets sommerskole i Grønland. Det betyder, at alle rigsfællesskabets tre lande nu deltager i sommerskolen.
”Når elever fra Grønland, Danmark og Færøerne mødes på sommerskole, bliver rigsfællesskabet konkret. Unge bliver klogere sammen, arbejder sammen og bor sammen. Den slags fællesskaber kommer ikke af sig selv. De skal dyrkes. Sommerskolen er et rigtig godt sted at gøre det, og derfor er jeg glad for at alle rigsfællesskabets tre lande kan mødes om det,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Om sommerskolen i Grønland
Den nye sommerskole, ASIMI 2026, afholdes fra den 29. juni til den 10. juli i Qeqertarsuaq i Grønland. Sommerskolen kombinerer feltbaseret naturvidenskabelig undervisning med forskningssamarbejde og kulturudveksling på tværs af rigsfællesskabet og giver eleverne mulighed for at arbejde med naturvidenskab i en arktisk kontekst. Der kan deltage 25 elever på tværs af rigsfællesskabet.
Siden 2011 har Børne- og Undervisningsministeriet tilbudt danske gymnasieelever at deltage i en sommerskole i Grønland med fokus på naturvidenskab og kulturforståelse. Eleverne bor og arbejder tæt sammen under opholdet, som kombinerer projektbaseret læring, ekskursioner og tværfagligt samarbejde.
Evalueringer viser, at sommerskolen styrker elevernes faglige udbytte, samarbejdsevner og forståelse for andre kulturer, og at opholdet ofte fører til varige relationer på tværs af landegrænser. Sommerskolen bygger på erfaringer fra Joint Science Education Project (JSEP), der har haft til formål at styrke samarbejdet om arktisk forskning, uddannelse og kulturudveksling.
Læs mere
Link til mere information og tilmelding: Sommerskole i Grønland | Børne- og Undervisningsministeriet
Kontakter
Børne- og Undervisningsministeriets presseafdeling (modtager ikke sms)
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkFølg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Undervisningsministeren afsætter midler til økonomisk nødlidende institution21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren afsætter midler på finanslovsforslaget for 2027 til FGU Hovedstaden, der i flere år har været økonomisk udfordret.
11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik14.9.2026 17:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere elever består ikke dansk og matematik i folkeskolen.
PISA-undersøgelse: Danske elevers faglige niveau er lavere end nogensinde målt før8.9.2026 09:36:45 CEST | Pressemeddelelse
PISA 2025 viser markante fald i danske elevers faglige resultater på tværs af både læsning, matematik og naturfag. De danske elever ligger på deres hidtil laveste niveau i undersøgelsens historie.
Langvarigt skolefravær stiger – regeringen styrker indsatsen27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden skoleåret 2018/2019 er andelen af elever med langvarigt bekymrende fravær i folkeskolen steget markant. Det viser ny undersøgelse, der også giver anbefalinger til at få eleverne tilbage på skolebænken.
Nye bøger til det nye skoleår: Over 100 nye titler skal styrke elevernes læselyst13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lærere i folkeskolen får nu adgang til mere end 100 nye titler til undervisningen. Med midler fra folkeskolens kvalitetsprogram har CFU i 2026 indkøbt titlerne, som løbende bliver klargjort til udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum