Pensionsskatten leverer igen langt over forventning til statskassen
21.1.2026 12:11:14 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Skatten på afkastet af danskeres pensionsinvesteringer leverer endnu engang et markant bidrag til statskassen. Samlet set løber bidraget op i 44 mia. kroner, hvilket er væsentligt højere end de 36 mia. kroner, som var forventet i Økonomisk Redegørelse.
Langt størstedelen af bidraget fra PAL-skatten kommer fra pensionsselskabernes afkast af danskernes opsparing til alderdommen, som skønnes at udgøre omkring 40 mia. kroner. Hertil kommer et PAL-skattebidrag fra bankerne på omkring 4 mia. kroner. Den samlede PAL-skat fra pensionsopsparerne skønnes således at nå op på i alt 44 mia. kroner ifølge en foreløbig optælling fra pensionsbranchens organisation Forsikring & Pension.
– Det er endnu et klart bevis på, at den danske pensionsmodel spiller en helt central rolle i dansk økonomi. Når branchen gennem solide afkast fra investeringer i Danmark og over resten af verden igen leverer langt over forventningerne, er det til gavn for hele samfundet og finansieringen af velfærden, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.
PAL-skatten har i en årrække været en betydelig og vigtig indtægtskilde for staten. Årets tal understreger, at branchen – på trods af fortsat høj økonomisk usikkerhed – formår at skabe solide afkast og dermed store skatteindtægter til fællesskabet.
Bidraget fra pensionsskatten er et tydeligt eksempel på, hvordan danskernes opsparing ikke blot sikrer økonomisk tryghed i alderdommen, men også bidrager direkte til finansieringen af den offentlige sektor.
- Tallene viser, at branchen er med til både at skabe økonomisk tryghed for danskerne og bidrager væsentligt til finansieringen af den offentlige sektor. Det bør også være en øjenåbner om den styrkeposition, som vores sektor faktisk er. Jo bedre rammer, branchen får for at investere og på den måde bidrage til vækst og værdiskabelse, jo bedre er det for borgere og samfundet som helhed, siger Kent Damsgaard og fortsætter:
- I den forbindelse er det et paradoks, at de danske PAL-regler stadig er indrettet på en måde, så kunderne i danske pensionsselskaber risikerer at blive dobbeltbeskattet af udbytter, når pensionsselskabet investerer i Europa i modsætning til, når de fx investerer i USA eller Japan, siger Kent Damsgaard.
En ophævelse af dobbeltbeskatningen på udbytter, når danske pensionsopspareres penge investeres i Europa, er en lavthængende frugt at plukke for at styrke Europas konkurrenceevne. F&P har derfor allerede i foråret sidste år sendt tre konkrete løsningsforslag til Skatteministeriet – desværre uden at det endnu har ført til, at vi er på vej mod en løsning.
- Jeg synes hele den nuværende geopolitiske situation skriger på, at vi får løst dobbeltbeskatningen hurtigst muligt. Det bør politikerne på Christiansborg bakke op om, siger Kent Damsgaard.
Vurderingen af det samlede provenu fra PAL-skat er baseret på oplysninger fra de fleste pensionsselskaber, samt skøn fra pengeinstitutterne baseret på historiske bidrag.
Fakta om PAL-skat
- Afkast af pensionsopsparing beskattes med 15,3 pct. i PAL-skat
- Politisk blev PAL-skatten indført med virkning fra år 2000, men afkastet af pensionsopsparing er blevet beskattet allerede fra 1984, hvor skatten hed realrenteafgift.
- Danmark er et de lande i verden, der har det højeste PAL-beskatning.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum