Bornholms Politi

Strømsvigt på Bornholm

Del

21.1.2026 15:33:23 CET | Bornholms Politi 

Langt de fleste borgere på Bornholm vil opleve, at mobilnetværket er i normal drift igen. Der kan være enkelte steder på Bornholm, hvor dækningen fortsat er ustabil. Man kan orientere sig på teleudbydernes hjemmesider for yderligere driftsinformation.

21.1.2026 13:09:57 CET | Bornholms Politi 

Strømmen er ved at blive genetableret på Bornholm. TDC oplyser, at der i den forbindelse kan forekomme udfald på mobilnettet.

21.1.2026 12:26:52 CET | Bornholms Politi 

Vi kan bekræfte, at strømsvigtet på Bornholm skyldes en teknisk fejl, der har ført til søkablet er frakoblet. Strømmen forventes at være tilbage inden for en kortere tidshorisont og senest i aften. Vandforsyningen kan være påvirket, så længe strømafbrydelsen står på.

21.1.2026 11:15:32 CET | Bornholms Politi 

Vi er i øjeblikket ved at undersøge årsagen til det omfattende strømsvigt der pt. opleves på Bornholm, som også påvirker vandforsyningen. I den forbindelse er vi i dialog med Bornholms Energi og Forsyning samt myndighederne i den Lokale Beredskabsstab. Tidshorisonten for strømsvigtet er pt. ukendt. Vi opdaterer, når vi ved mere.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Bornholms Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Bornholms Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Bornholms Politi

Efterlysning - indbrud i Nexø1.7.2026 08:05:00 CEST | Myndighedsmeddelelse

Bornholms Politi efterlyser den formodede gerningsmand, der ses på det vedhæftede overvågningsbilleder fra Nexø Torv. Det sker som led i efterforskningen af et indbrud begået i en villa på Kong Gustafsvej i Nexø lørdag den 13. juni omkring kl. 15.15. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet værdifulde smykker samt tre par Nike Travis Scott-sneakers. Hvis man har kendskab til mandens identitet eller har andre relevante oplysninger i sagen, bedes man ringe på tlf. 114.Gerningsmand til indbrud i Nexø

Politimæssig tilstedeværelse ved Nørregade/Pilegade i Allinge12.6.2026 08:59:46 CEST | Myndighedsmeddelelse

Vi kan nu oplyse, at vi torsdag kl. 04.07 fik en anmeldelse fra en 25-årig kvinde om voldtægt begået i området omkring Pilegade i Allinge. Sagen er blevet efterforsket, og der blev torsdag aften kl. 20.41 anholdt og sigtet en 32-årig mand, som er mistænkt i sagen. Den pågældende mand er blevet afhørt og løsladt igen. Han er fortsat sigtet i sagen. Den anholdte og den forurettede er ikke bosiddende på Bornholm.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye