Nu tager det nye 60+ Seniorråd arbejdshandskerne på
22.1.2026 09:00:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Affolkning, tryghed og fællesskab er blandt de centrale temaer for det nye seniorråd

Tønder Kommunes nye 60+ Seniorråd begynder nu sit arbejde. Rådet holdt sit første møde tirsdag den 13. januar.
60+ Seniorrådet er et rådgivende organ, der varetager interesserne for kommunens borgere over 60 år. Tidligere Højer-borgmester Peter Christensen er ny formand for rådet, mens tidligere formand Rita Westergaard nu er næstformand.
Rådet inddrages i relevante høringer og bidrager med input og anbefalinger i sager, der har betydning for seniorers vilkår i Tønder Kommune. Rådet arbejder blandt andet med spørgsmål om sundhed, omsorg, boligforhold, mobilitet og deltagelse i lokalsamfundet.
Formand Peter Christensen pointerer, at især affolkningen af lokalområder er en stor udfordring for både seniorrådet og kommunalbestyrelsen.
- En del af løsningen er fokus på sammenhold, nærhed, tryghed og aktiviteter i hverdagen. Vi skal blive bedre til at fortælle om de relativt mange gode ting, der foregår i vores kommune, udtaler Peter Christensen.
Det nye seniorråd har en bred geografisk fordeling med medlemmer fra de tidligere kommuner i Tønder Kommune. Samtidig er der sket en betydelig udskiftning i rådet, hvilket bidrager med nye perspektiver og erfaringer i arbejdet.
- Jeg har personligt store forventninger til det kommende samarbejde i seniorrådet. Der er i rådet en god sammensætning med hensyn til kompetencer, interesser og en generel lyst til at blande sig på en positiv måde, fortæller Peter Christensen.
60+ Seniorrådet består af 13 medlemmer og er valgt for en fireårig periode.
Kontakter
Peter ChristensenFormand
60+ Seniorråd
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere5.8.2026 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.
Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud22.7.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.
Nye partnerskaber skal styrke hjælpen til sårbare borgere29.6.2026 13:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Ballast og Varmestuen Tønder har indgået nye toårige partnerskabsaftaler med Tønder Kommune. Aftalerne skal styrke den forebyggende og sociale indsats for børn, unge og udsatte voksne og er en del af kommunens strategi for et tæt samarbejde med NGO'er og frivillige sociale foreninger.
Tidligere ældreminister bliver ny senior- og socialdirektør i Tønder Kommune25.6.2026 18:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har fundet sin nye senior- og socialdirektør. Valget er faldet på Mette Kierkgaard, der kommer med mange års erfaring fra både kommunal ledelse, socialområdet og senest som ældreminister.
Tønder Kommune hædrer årets bedste byggeri og renoveringer23.6.2026 13:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Et restaureret 1700-talshus i Møgeltønder, en nænsomt renoveret villa i Skærbæk og en ny administrationsbygning i Tønder modtager årets bygningspræmiering. De tre projekter er udvalgt for deres høje kvalitet og deres bidrag til at bevare og udvikle attraktive omgivelser i kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

