Ny CEPOS-analyse: Ulighed i kommunen påvirker ikke borgernes livskvalitet – se uligheden i din egen kommune her
21.1.2026 12:48:28 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Uligheden i borgernes indkomster i Gentofte er på niveau med Costa Rica, mens Halsnæs matcher verdens mest lige lande. Alligevel er borgernes livstilfredshed på samme niveau, viser ny analyse fra CEPOS

Indkomstuligheden varierer markant mellem danske kommuner. I Gentofte er uligheden på niveau med nogle af verdens mest ulige lande, mens Halsnæs hører til blandt de mest lige samfund i verden. Men uanset om man bor i en meget lige eller meget ulige kommune, har det ingen betydning for, hvor tilfreds man er med sit liv.
Det viser en ny analyse fra CEPOS, der for første gang kortlægger indkomstuligheden i alle danske kommuner målt med den internationalt anerkendte Gini-koefficient og sammenholder den med borgernes livskvalitet.
"Analysen giver et billede af den ulighed, borgerne faktisk møder i deres hverdag – til forældremøder, i foreningslivet og i lokalområdet. Og her ser vi meget store forskelle mellem kommunerne," siger Karsten Bo Larsen, analysechef i CEPOS.
Hvis kommunerne blev sammenlignet med lande, ville Gentofte målt på ulighed svare til Costa Rica, mens Halsnæs ligger på niveau med de mest lige OECD-lande. Langt de fleste kommuner befinder sig dog midt imellem og minder fortsat om Danmark, der som helhed er blandt verdens mest lige samfund.
De mest ulige kommuner har typisk også høje gennemsnitsindkomster, mens mere lige kommuner ofte har lavere indkomster.
"Det rejser det klassiske spørgsmål, om man er bedst stillet som relativt fattig blandt de rige eller relativt velhavende blandt de fattige. Men når vi ser på borgernes egen vurdering af deres liv, er svaret klart: Det gør ingen forskel," siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS har undersøgt sammenhængen mellem kommunernes Gini-koefficient og borgernes tilfredshed med deres livskvalitet. Konklusionen er entydig. Der er ingen statistisk sammenhæng mellem høj ulighed og lav livstilfredshed.
"Det er vanskeligt at få øje på en klar sammenhæng mellem indkomstulighed og livskvalitet på lokalt niveau. Analysen peger i stedet på, at andre forhold end den lokale indkomstfordeling er afgørende for, hvordan borgerne trives," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Derfor må man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor mange politikere omtaler stigende ulighed i Danmark som et stort problem - senest statsministeren i hendes nytårstale - når høj ulighed ikke er et problem for borgernes livskvalitet".
Analysen gør det muligt for borgere at sammenligne deres kommune med både andre kommuner og lande målt på indkomstulighed.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se uligheden i din egen kommune her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-reform: Klimasikring skal bygge på personligt ansvar – ikke statslige milliardudgifter16.2.2026 12:18:46 CET | Pressemeddelelse
Staten skal sætte rammerne, men boligejerne skal betale – ellers risikerer vi skæve subsidier og eksploderende regninger
Ny CEPOS-analyse: Udenlandsk arbejdskraft har lavere kriminalitet end danskere12.2.2026 10:40:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalitet hænger tæt sammen med beskæftigelse – mindre med oprindelse. Udlændinge på erhvervs- og studieordninger har lavere kriminalitet end danske statsborgere, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statsministeren skyder ved siden af med fokus på ulighed - alle familier har fået flere penge28.1.2026 08:17:21 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra CEPOS viser, at næsten alle familietyper har fået markant flere penge mellem hænderne siden 2019. Fokus bør derfor være på produktivitet og velstand og ikke indkomstforskelle
Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her19.1.2026 13:50:35 CET | Pressemeddelelse
Der er stor variation i gymnasiernes evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Administrationen vokser hurtigere end de operative kræfter i Forsvaret12.1.2026 09:44:04 CET | Pressemeddelelse
Andelen af administrative medarbejdere i Forsvarsministeriet er steget markant siden 2020 – og det risikerer at udhule den historiske oprustning af Forsvaret, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum