Blackbird Coffee får millioninvestering fra Seed Capital og Damgaard Company til at revolutionere det europæiske marked for erhvervskaffe

Del

Blackbird Coffee vil gøre kontorkaffe lige så nemt som at streame musik. Med ny kapital i ryggen accelererer virksomheden ambitionen om at udfordre en støvet branche i hele Europa.

Tre personer står ved en kaffemaskine og griner sammen.
Fra venstre Nicolas Brøckner Nielsen, Salgschef og Martik Assenholm Nielsen, Stifter og adm. direktør og Adam Viuf, Mødebook chef

Blackbird Coffee går nu ind på det svenske marked for erhvervskaffe. Med 20 millioner kroner i ny kapital fra blandt andre Seed Capital og Damgaard Company har virksomheden siden sommeren 2025 rejst i alt 50 millioner kroner. Samtidig tager selskabet sit første internationale skridt med lancering i Sverige, hvor der allerede er åbnet kontor i Malmø og indgået aftaler med de første kunder.

- Vi har bygget en teknologidrevet kaffeløsning, der gør kaffe til et personalegode igen. Med en digital løsning og online maskiner, kan vi tage hånd om kunderne i baggrunden, være proaktive og gøre hverdagen nemmere, siger Martin Assenholm Nielsen, adm. direktør i Blackbird Coffee.

Et marked, der stadig er analogt
Erhvervskaffemarkedet er stort, men der er stadig et betydeligt potentiale for at bruge data og teknologi til at gøre drift og service mere forudsigelig for virksomhederne. 

Det er den tilgang Blackbird Coffee bygger på. Virksomhedens ambition er at gøre erhvervskaffe nemt ved at tilbyde online-forbundne maskiner i en løsning, der selv overvåger forbrug og drift. Det giver mulighed for at levere en proaktiv service, hvor kaffe og forbrugsvarer automatisk kan sendes før behovet opstår, og at eventuelle fejl ofte kan løses på afstand, inden de udvikler sig til nedbrud.

- Vi har taget alt det, der i årtier har gjort erhvervskaffe besværligt, og bygget det om fra bunden. Resultatet er en løsning, der føles lige så enkel som de digitale tjenester, virksomheder allerede bruger i hverdagen, siger Martin Assenholm Nielsen.

Kraftig vækst - og klare europæiske ambitioner
Udviklingen afspejler sig i tallene. På under to år er det lykkedes Blackbird Coffee at indgå aftaler med 1.300 arbejdspladser, og hver måned kommer over 100 nye kunder til. Siden virksomhedens etablering i 2024 er det lykkedes at realisere en tilbagevendende omsætning på et tocifret millionbeløb (ARR). 

Over de kommende år er ambitionen at skalere modellen på tværs af Europa og opbygge et førende brand inden for erhvervskaffe.

Investorer ser et stort europæisk potentiale
Damgaard Company går ind i ejerkredsen som lead-investor og peger på Blackbirds evne til at kombinere teknologi, skalerbarhed og kundeoplevelse i en ellers støvet kategori.

- Teamet har bevist, at modellen kan skaleres, og at de kan levere en markant bedre kundeoplevelse i et marked, der længe har stået stille. Vi ser et klart potentiale for at bygge en førende europæisk platform, siger Lars Romedahl, Group CEO i Damgaard Company.

Seed Capital fremhæver både markedets størrelse og Blackbird Coffees momentum.

- Erhvervskaffe er en stor, men underdigitaliseret kategori, hvor kundeoplevelsen historisk har haltet. Med over 100 nye arbejdspladser om måneden har Blackbird vist, at modellen virker. Sverige er et naturligt første skridt i internationaliseringen, siger Christian Brøndum, Managing Partner i Seed Capital.

Om Blackbird Coffee ApS
Blackbird Coffee er et danskejet kaffestartup, stiftet i 2024, der leverer kaffeløsninger til virksomheder. Blackbird adskiller sig fra traditionelle kaffeløsninger ved at være teknologidrevet med online-forbundne maskiner, som muliggør proaktiv service og en enklere kundeoplevelse. Selskabet har rundet 50 medarbejdere og servicerer ca. 1.300 aktive, betalende arbejdspladser.

Nøgletal (januar 2026)

  • Ca. 1.300 aktive, betalende arbejdspladser

  • 100+ nye arbejdspladser tilføjes hver måned

  • Tocifret mio. kr. i ARR

  • 50+ medarbejdere

Fakta om investeringen

  • Ca. 20 mio. kr. egenkapitalinvestering

  • Runden er ledet af Damgaard Company med deltagelse af Seed Capital

  • Samlet har Blackbird Coffee rejst ca. 50 mio. kr. siden sommeren 2025

  • Udover Damgaard Company og Seed Capital har Blackbird Coffee angel-investorer i ejerkredsen, herunder stifterne af Flatpay.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Blackbird Coffee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blackbird Coffee

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye