Penge til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud er nu sendt afsted til kommunerne
21.1.2026 07:00:00 CET | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Nu har kommunerne modtaget første rate af de ca. 1,7 milliarder kroner til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud.
Kommunerne har nu modtaget første rate på i alt ca. 140 millioner kroner af de samlet set ca. 1,7 milliarder kroner, der skal sikre mere pædagogisk personale i dagtilbud og lavere forældrebetaling i 2026. Det sker som led i finanslovsaftalen for 2026 mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i videst muligt omfang skal sænke forældrebetalingen i løbet af 2026. Midlerne skal derudover anvendes til at ansætte mere pædagogisk personale. I 2026 vil kommunerne månedligt få udbetalt et tilsvarende beløb på samlet ca. 140 millioner kroner.
”Pengene er sendt afsted. Nu forventer jeg, at kommunerne bruger dem på det, vi politisk har aftalt: Flere voksne i vuggestuer og børnehaver og lavere regninger til forældrene i vuggestue, børnehave og dagpleje. Stillingerne skal slås op, og familierne skal kunne mærke lettelsen hurtigst muligt”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Mere pædagogisk personale som følge af at ledere udgår af normeringsopgørelsen og lavere forældrebetaling sker via en ændring af dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Lovforslaget er sendt i ekstern høring, og bekendtgørelsesændringerne sendes forventeligt i høring til sommer.
I 2026 får kommunerne midlerne til indfasning via et generelt tilskud, som udbetales månedligt. Midlerne skal således anvendes til indfasning hen imod et lovkrav om, at ledere udgår af normeringsopgørelsen og den maksimale forældrebetalingsandel nedsættes. Lov- og bekendtgørelsesændringerne vedrørende de to initiativer har forventet ikrafttrædelse 1. januar 2027.
Når loven træder i kraft pr. 1. januar 2027 skønnes det, at forældre med børn i dagtilbud i gennemsnit vil få en besparelse på ca. 3.200 om året pr. barn, når der er taget højde for søskende- og fripladstilskud. Dette følger af initiativerne i Aftale om Finansloven 2026, hvor det er besluttet, at pædagogiske ledere udgår af normeringsopgørelsen og den maksimale forældrebetalingsandel nedsættes til 21,3 pct. Der vil være variationer på tværs af kommuner og familier. Det vil sige, at der vil være forældre, som vil opleve en større besparelse pr. barn, mens andre vil opleve en mindre besparelse pr. barn.
Tabel 1: Gennemsnitlig besparelse pr. barn i kommunale og selvejende daginstitution og kommunale dagpleje om året, 2026-niveau
|
Gns. besparelse pr. barn i dagtilbud (kr.) |
|
|
Vuggestue |
5.000 |
|
Børnehave |
2.200 |
|
Dagpleje |
4.800 |
|
Samlet for dagtilbud |
3.200 |
Anm.: De anførte gennemsnitlige besparelser er afrundet til nærmeste 100 kr. (2026-pl).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet beregninger pba. Økonomiministeriets Lovmodel og Kommunernes budgetindberetninger 2025, Danmarks Statistik samt data fra KRL.
Læs mere
Kontakter
Børne- og Undervisningsministeriets presseafdeling (modtager ikke sms)
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkFølg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Finanslovsforslag for 2027: Regeringen er klar med 900 millioner kroner, der skal løfte folkeskolen9.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der samlet set 900 millioner kroner i 2027 til et løft af folkeskolen.
Nyt lovforslag: Lærere skal have mulighed for at gribe fysisk ind ved konflikter i skolen8.10.2026 17:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der skal tydeliggøre skolens ansvar for at passe på eleverne. Forslaget giver skolerne klare regler for, hvornår lærere må gribe fysisk ind i situationer med vold og udadreagerende adfærd.
Ny undersøgelse: Voldelig og udadreagerende adfærd er i stigende grad en udfordring i grundskolen1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Det viser en ny undersøgelse, der samtidig peger på, at udfordringer med vold og udadreagerende adfærd er særligt udtalt i indskolingen og i klasser med elever med støttebehov.
Ny aftale sikrer bedre overgang fra børnehave til skolegang med flere voksne29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny aftale om minimumsnormeringer bliver der fremover flere voksne i forårs-SFO’erne, så børn kan forberede sig på skolelivet i trygge rammer.
Ordblindeugen: Undervisningsministeren vil afsætte midler til viden om ordblindhed28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren vil afsætte midler til at styrke viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder og dermed styrke undervisningen på skoler og uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum