Anima

Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger

Del

Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter

Turbokylling
Turbokylling Stefano Belacchi / Animal Welfare Observatory / We Animals

Odense Byråd besluttede i går at stoppe indkøb af turbokyllinger og fremover kun købe kylling med minimum to hjerter i Dyrevelfærdsmærket.

Dermed slutter kommunen sig til Aarhus, Aalborg og Roskilde, der har truffet samme beslutning. I alt har 31 kommuner nu vedtaget en politik på området, og det peger i retning af, at turbokylling snart kan være fortid i de kommunale køkkener.

Da turbokyllinger udgør 80% af Odense Kommunes indkøb af kyllinger, vil beslutningen få en mærkbar betydning for dyrevelfærden.

Beslutningen glæder dyreværnsorganisationen Anima, der længe har arbejdet for at få danske kommuner til at droppe turbokyllinger:

"Turbokyllinger vokser så hurtigt, at deres ben ikke kan bære deres egen vægt, og de lever på mindre plads end burhøns. Med Odenses beslutning får kyllingerne både mere plads og langsommere vækst," siger Joh Vinding, direktør i Anima.

Anima mener, at Odenses beslutning vil have indflydelse på andre byers indkøb:

"Som Danmarks tredjestørste by kan Odense virkelig flytte noget for dyrevelfærden - både fordi man har en tung indkøbskurv, og fordi man nu går foran og viser, hvad der er muligt", afslutter Joh Vinding.

Forslaget blev fremsat af rådmand Anne Skau Styrishave (B) og blev vedtaget med bred opbakning i byrådet.

En landsdækkende bevægelse

Med Odense Kommunes beslutning har storbyerne i Danmark nu vedtaget at droppe turbokylling på nær København.

Anima vil derfor kontakte den nye borgerrepræsentation og opfordre de københavnske politikere til at følge eksemplerne fra Aalborg, Aarhus og Odense.

I 2023 besluttede Folketinget med bredt flertal at stoppe statens indkøb af turbokyllinger. Nu følger kommunerne efter.

Kommuner, der har droppet turbokylling:

Aarhus, Aalborg, Frederiksberg, Randers, Silkeborg, Horsens, Roskilde, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Svendborg, Rudersdal, Høje-Taastrup, Hillerød, Hvidovre, Ballerup, Favrskov, Egedal, Syddjurs, Fredensborg, Odsherred, Nyborg, Halsnæs, Herlev, Allerød, Hørsholm, Odder, Ishøj, Struer, Vallensbæk, Odense

Hvad er en turbokylling?

Turbokylling refererer til hurtigtvoksende kyllingeracer som Ross 308, der er fremavlet til at vokse fra 50 gram til over 2 kilo på 35 dage. Det medfører, at kyllingernes kroppe - især deres knogler og organer - ikke kan følge med.

Typiske velfærdsproblemer for turbokyllinger: 

  • 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt.

  • Øget risiko for organsvigt, hjertestop, problemer med vejrtrækning og lammelser.

  • Kyllingerne lever 20 dyr pr. kvm, hvilket er mindre plads end burhøns.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Turbokylling der ligger i stalden
Turbokylling
Andrew Skowron / HIDDEN / We Animals
Download
Turbokylling der ligger i stalden
Turbokylling
Stefano Belacchi / Animal Welfare Observatory / We Animals
Download
Turbokylling der ligger i stalden
Turbokylling
Stefano Belacchi / Animal Welfare Observatory / We Animals
Download
Turbokylling der ligger i stalden
Turbokylling
Stefano Belacchi / Animal Welfare Observatory / We Animals
Download

Anima

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye