Forfattere flytter ind på fem universiteter: Skal bygge bro mellem litteratur og humaniora
Otte skønlitterære forfattere flytter ind på universiteterne for at fremme gensidig inspiration og styrke dialogen mellem kunst og videnskab. ”Jeg ser frem til at blive udfordret i min tænkning,” siger forfatter Liv Duvå.

Hvad sker der, når skønlitteraturen og humanvidenskaben mødes, og en forfatter flytter ind på et universitet for at lade sig inspirere af forskere og studerende?
Det glæder forfatter Rakel Haslund-Gjerrild sig til at finde ud af, efter hun har modtaget en toårig bevilling fra VELUX FONDEN. Hun er en af i alt otte skønlitterære forfattere, som fremover skal have gang på universiteter i hele landet.
”Ordet universitet deler rod med ordet univers - de kommer af det latinske universus, som betyder 'alt, helhed’. Når verden som nu er i opbrud, og tidligere velordnede universer går i stykker, er det ofte universitet og kunsten, vi går til for at finde nye helheder,” siger forfatteren, der i de næste to år bliver tilknyttet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Det sker som en del af VELUX FONDENs Writers-in-residence-program ’Litteratur og humanvidenskab i dialog’, der har eksisteret årligt siden 2021 med en ambition om at fremme gensidig inspiration, den demokratiske samtale og samarbejdet mellem den litterære kunst og humanistisk videnskab.
Oplagt at bruge hinanden
Forfatter Liv Duvå er også blandt de otte modtagere af en bevilling fra VELUX FONDEN. Under sit toårige ophold på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet skal hun arbejde på andet bind i sin velfærdstrilogi, der kredser om emner som sygdom og kemisk forurening.
”Jeg ser frem til at blive udfordret i min tænkning omkring disse emner og få vejledning i den omfattende research, som projektet kræver. Det er et privilegium at kunne fokusere på denne proces i samarbejde med et forskningsmiljø, som er særligt optaget af kreative processer,” siger hun.
Lektor i humanvidenskab på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet Hans Ulrik Rosengaard glæder sig ligeledes til det tværfaglige samarbejde.
”Vi forskere undersøger, hvad der bestemmer et menneskeliv, og forfattere undersøger, hvordan man kan fortælle det. Det er derfor oplagt, at vi kan bruge hinanden til noget. Liv Duvå undersøger særligt, hvad der sker, når gift og kemi spiller ind i menneskers liv, og det er i disse år en af forskningens fremmeste opgaver at forklare,” siger han.
Plads til kreativt møde
Ud over Rakel Haslund-Gjerrild og Liv Duvå kommer forfatterne Andreas Vermehren Holm, Anna Rieder, Ditte Holm Bro, Fine Gråbøl, Ingrid Nymo og Sidsel Ana Welden Gajardo til at rykke ind på universiteterne.
Fælles for dem er, at de har debuteret for mindre end ti år siden og har vist et højt, anerkendt kunstnerisk niveau med flere skønlitterære udgivelser bag sig.
”Med programmet ønsker vi at give tid og plads til et frit og kreativt møde mellem litteratur og humanistisk forskning for at åbne døren for nye ideer og gennembrud. Litteraturen har en fantastisk evne til at beskrive og forme vores liv, identitet og samfund i den demokratiske samtale, og vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af forfatternes ophold på universiteterne,” siger Henrik Tronier, der er vicedirektør med ansvar for forskningsstrategiske indsatser i VELUX FONDEN.
Otte forfattere modtager bevillinger
- Andreas Vermehren Holm (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet)
- Anna Rieder (Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet)
- Ditte Holm Bro (Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet)
- Fine Gråbøl (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet)
- Ingrid Nymo (Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet)
- Liv Duvå (Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet)
- Rakel Haslund-Gjerrild (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet)
- Sidsel Ana Welden Gajardo (Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet)
Writers-in-residence-programmet
- I VELUX FONDENs program ’Litteratur og humanvidenskab i dialog’ er en writer-in-residence en skønlitterær forfatter, som modtager en bevilling og midlertidigt rykker ind på et universitet.
- Forfatterne er blevet udvalgt blandt ansøgningerne, som programmets nordiske bedømmelsespanel bestående af forfattere og forskere vurderede.
- Med Writers-in-residence-programmet kan forfatteren fokusere på sin kunstneriske udvikling og arbejde med egne værker. Forfatteren har sammen med en tilknyttet forsker udarbejdet en samarbejdsaftale om forfatterens bidrag til for eksempel undervisning, kreativ skrivning, workshops og forskningsaktiviteter efter forfatterens og instituttets ønsker til gensidigt udbytte og inspiration.
- Forfatteren modtager 210.000 kroner per år i to år. Derudover bliver universitetets udgifter til for eksempel frikøb til den tilknyttede forsker, forfatterkontor, rejseudgifter, workshops og administration dækket.
-
I slutningen af 2024 var modtagerne af den toårige bevilling: Sheküfe Tadayoni Heiberg, Rasmus Theisen, Elias Sadaq, Ikimalik Pikilak, Rúni Weihe, Monia Sander Haj-Mohamed, Nanna Storr-Hansen og Jonas Eika.
Nøgleord
Kontakter
Frej BrammingKommunikationskonsulentVELUX FONDEN
Tlf:42236822fbr@veluxfonden.dkBilleder








Om VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet. VELUX FONDENs 2030-strategi adresserer således en lang række væsentlige samfundsudfordringer inden for områderne Sociale indsatser, Et hav i balance, Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur samt Voksenlivets overgange og forandringer.
Læs mere på www.veluxfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Kreativ omsorg gør en ”kæmpe forskel” for mennesker med demens10.12.2025 10:29:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere og praktikere samarbejder om at undersøge, hvordan spontane hverdagssituationer kan være til stor gavn for både demensramte, pårørende og fagpersoner.
Sundhedsantropolog skal styrke VELUX FONDENs arbejde med voksenlivets overgange8.12.2025 12:11:07 CET | Pressemeddelelse
Camilla Højgaard Nejst er ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN, hvor hun skal være med til at fremme samfundets viden om voksenlivets overgange og forandringer.
Nyt forskningsprojekt vil give naturorganisationer indflydelse i treparten11.11.2025 08:00:20 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at naturens stemme bliver hørt, når vi står over for trepartens historiske opgave med at omlægge arealer til natur og skov? Det er omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt, som har modtaget støtte til at styrke naturorganisationernes handlemuligheder.
Psykiatrien bevæger sig ud i naturen: Havefællesskaber skaber håb og baner vejen for en ny bevægelse i psykiatrien6.11.2025 09:04:56 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrien er med partnerskabet 'Mennesker har brug for mennesker' rykket ud i naturen, hvor havefællesskaber er blevet en del af behandlingen. Projektet har vist, at naturen kan være et afgørende supplement til den traditionelle indsats i psykiatrien.
Marinbiolog skal være med til at fremme VELUX FONDENs indsats for et hav i balance3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ane-Marie Løvendahl Eskildsen skal som ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN bidrage til at udvikle og understøtte indsatsen for et sundt og mangfoldigt havmiljø, der kan modstå klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum