Vil du blive klogere på kunstig intelligens (AI)
27.1.2026 14:02:16 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til et foredrag, hvor du kan lære meget mere om kunstig intelligens, når forfatter og forsker Anders Søgaard kigger forbi.

Anders Søgaard er en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens, og når han besøger Hovedbiblioteket i Nykøbing F giver han sit bud på en pakkeliste med ti ting, som vi får brug for i en fremtid med AI. Det sker tirsdag den 3. februar kl. 19-21 i bibliotekets sal i Rosenvænget 17, 1.
Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores hverdag – fra tekstgenerering og overvågning til mere eksistentielle overvejelser om, hvad det vil sige at være menneske i en digital tidsalder. I sit foredrag vil Anders Søgaard dykke ned i maskinens mentale landskab og belyse de filosofiske og samfundsmæssige spørgsmål, som teknologien rejser.
Om Anders Søgaard
Anders Søgaard er professor ved Datalogisk Institut og Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Han er desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har bl.a. udgivet bøgerne ’Pakkeliste til fremtiden: ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens’ og ’Maskinerne kommer indefra: forstå kunstig intelligens før den forstår dig’.
Billetter
Billetter koster 25 kr. Det er gratis for unge under 25 år. Du kan booke en billet via bibliotkets hjemmeside eller ved fysisk fremmøde i bibliotekets betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter kan købes i døren med betaling via MobilePay eller kontant.
Elevator
Der er elevator til salen i Rosenvænget via den lille p-plads langs bygningen - indgang via Friluftsscenen bag om bygningen. Der er kun enkelte handicap p-pladser, øvrig parkering på p-pladsen er ikke tilladt. Biblioteket henviser til parkering ved p-pladsen i Kongensgade eller Cementen.
Kontakter
Lena S. H. NilssonGuldborgsund Bibliotek & Borgerservice
Tlf:25182892lshn@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgerne inviteres til at forme fremtidens havn gennem kunst11.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal naturen og fællesskaber på fremtidens havn i Nykøbing Falster sanses og udvikles? Det spørgsmål inviteres borgere, besøgende og skoleelever til at være med til at udforske, når mini-festivalen Performing Landscapes rykker ind på havnen den 28. og 29. august.
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Bioblitz i Bøtø viser klimaforandringer22.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4-5 juli 2026 blev der afholdt bioblitz i Bøtø på Falster. Der var inviteret 22 eksperter, som skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer. Fundene viser at flere ”klimaarter” kommer til Danmark.
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum