Flere medarbejdere holder ambulancerne kørende
20.1.2026 13:50:49 CET | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for rekruttering og uddannelse af elever har medvirket til, at Præhospitalet i 2025 mere end halverede den tid, ambulancerne var ude af drift.

Det viser en opgørelse over ambulancernes driftstid, hvor man kan se, at den gennemsnitlige tid for ude-af-drift i 2025 lyder på 3,3 procent, mens den var 7,3 procent i 2024.
- Det glæder mig, at vi er blevet mere robuste i vores bemanding – og at det kan ses på driftstiden. Det skal vi fortsætte med, så vi fortsat kan levere sundhedsfaglig behandling af høj kvalitet til regionens borgere, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).
Flere vil være ambulancebehandler
I 2025 kunne man i Præhospitalet høste frugterne af et øget optag af ambulancebehandlerelever de foregående år. Flere af dem kan nu tage plads i ambulancerne som færdiguddannede, hvilket er med til at sikre en bedre bemanding.
Det er en udvikling, der fortsætter i 2026, bemærker Palle Juelsgaard, der er lægefaglig direktør i Præhospitalet.
- Jeg hæfter mig ved, at vi stadig modtager mange kvalificerede ansøgninger, når vi søger elever - også flere end vi har behov for. Det vidner om, at ambulancefaget er et fag, mange kan se sig selv i, og det er positivt.
Han nævner desuden, at antallet af ledige stillinger i ambulanceafdelingen er på et lavt niveau, og roser medarbejderne i ambulancerne for at træde til, når det er nødvendigt.
Styrket faglighed
Præhospitalet har i den seneste tid sat nye beredskaber i form af paramedicinerbiler på gaden i Randers og Herning, ligesom endnu et beredskab er på vej i Horsens.
Derfor har mange af Præhospitalets øvrige medarbejdere løbende gennemført uddannelsen i subakut behandling og overbygningen til paramediciner, og det har tidligere kunne mærkes på driftstiden for ambulancerne. Men trods en mindre stigning i slutningen af året, lykkes det stadig at holde ude-af-drift-tiden nede i 2025.
- Når vi skal bidrage til at udvikle det nære sundhedsvæsen, kræver det medarbejdere, der har kompetencerne til de opgaver, der følger med. At vi nu bedre kan styrke vores faglighed, uden det påvirker den daglige drift, er meget positivt, siger Palle Juelsgaard.
Den subakutte uddannelse er en efteruddannelse, som alle medarbejdere i Præhospitalets paramediciner- og sygebesøgsbiler skal igennem. Den klæder medarbejderne endnu bedre på til at hjælpe borgere med behov for undersøgelse og behandling.
Nøgleord
Kontakter
Anders G. ChristensenFormand for regionsrådet
Tlf:2022 9806andersg@rr.rm.dkJesper KrogshavePressemedarbejder
Tlf:24641680jeskrh@rm.dkOm Præhospitalet i Region Midtjylland
Præhospitalet har blandt andet ansvaret for at yde sundhedsfaglig indsats til borgere, der ringer 1-1-2. Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling. Siden 1. marts 2024 har vi også drevet Lægevagtens Natberedskab.
Der er 70 ambulancer, 22 sygetransportbiler, syv akutlægebiler og fire paramedicinerbiler i Region Midtjylland. Derudover har Præhospitalet tre sygebesøgsbiler, som bruges af Lægevagtens Natberedskab.
Præhospitalet har ca. 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og ca. 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen.
Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Bliv klogere på Region Midtjyllands ambulancer til Åbent Hospital25.8.2026 11:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Præhospitalet ruller portene op på ambulancebaserne i Silkeborg og Randers Syd til Åbent Hospital den 6. september. Her kan du få et indblik i hverdagen på en ambulancebase og høre om, hvordan medarbejderne i AMK-vagtcentralen og ambulancerne hjælper syge og tilskadekomne borgere.
Video ved 1-1-2-opkald giver et lavere konfliktniveau18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse giver det både færre og mindre svære konflikter, når der bruges video til at vurdere sundhedsfaglige 1-1-2-opkald.
Videoopkald giver bedre vurdering af syge børn7.7.2026 09:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Børn bliver vurderet mere præcist, når der bruges video under 1-1-2-opkald. Det viser en ny undersøgelse fra Præhospitalet.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem10.6.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem. Det skal skabe bedre forløb for især ældre og skrøbelige borgere, som undgår unødvendige indlæggelser på hospitalet.
Nyt samarbejde skal sikre bedre hjælp til sårbare borgere i Aarhus’ gader1.5.2026 08:37:32 CEST | Pressemeddelelse
I Aarhus kan gadesygeplejerskerne og medarbejderne på Præhospitalets paramedicinerbil nu hjælpe hinanden i mødet med sårbare borgere i det offentlige rum. Det skal skabe bedre, mere sammenhængende forløb og forebygge sygdom og indlæggelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum