Boligkøbet stiger i hele landet: Flere nye boliglån i næsten alle kommuner
21.1.2026 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Danskernes interesse for at købe bolig stiger over det meste af landet. I løbet af 2025 oplevede 93 af landets 98 kommuner en stigning i antallet af nye lån til boligkøb sammenlignet med året før. Boligkøberne foretrækker stadig det fastforrentede lån, men interessen for variabelt forrentede lån er vokset. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I løbet af 2025 blev der optaget knap 56.900 nye lån til køb af ejerboliger. Det svarer til en stigning på 25 pct. sammenlignet med året før, og det er samtidig det højeste antal nyoptagne lån siden 2021. Aktiviteten bredte sig fra kyst til kyst: Kun fem ud af landets 98 kommuner oplevede en tilbagegang. Årets højdespringere var Samsø og Tårnby, hvor antallet af nye lån steg med henholdsvis 114,3 og 57,7 pct.
”Selv om 2025 har været præget af geopolitisk usikkerhed, har danskerne alligevel været aktive på boligmarkedet og realiseret deres boligdrøm. Det hænger blandt andet sammen med, at de økonomiske forhold fortsat har været stærke – med robuste husholdningsbudgetter og høj beskæftigelse,” siger Peter Jayaswal, underdirektør, realkredit og ejendomsfinansiering, i Finans Danmark.
Fastforrentede lån dominerer – men variable vinder frem
Boligkøberne foretrak fortsat det fastforrentede lån, når de købte ejerbolig i 2025, men interessen for variabelt forrentede lån voksede sammenlignet med året før. Fastforrentede lån udgjorde knap 54 pct. af alle nye ejerboliglån - et fald på 12 procentpoint i forhold til 2024.
”Det fastforrentede lån var stadig den mest populære låntype blandt danske boligkøbere i 2025, men interessen for variabelt forrentede lån steg markant gennem året. Det kan blandt andet hænge sammen med renteudviklingen, hvor afstanden mellem den korte og den lange rente er blevet større sammenlignet med de senere år. Det giver en større rentebesparelse på det variabelt forrentede lån. Men der følger også en renterisiko med ved at vælge et variabelt forrentet lån. Hvis renten stiger, vil rentebetalingen også stige. Den risiko har man ikke på et fastforrentet lån”, siger Peter Jayaswal.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligejere holder lidt igen med låneomlægninger i årets første måned13.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for januar 2026.
Færre ejerlejligheder til salg: Udbuddet er faldet med mere end en fjerdedel9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for januar 2026
Årets Pengeuge fokuserer på hverdagens økonomiske dilemmaer9.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et helt nyt undervisningsforløb tager fat i de mange økonomiske valg og fristelser, som fylder i unges hverdag, når Finans Danmark sammen med bl.a. Danmarks Matematiklærerforening i Pengeuge sætter fokus på privatøkonomi og finansiel forståelse.
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love30.1.2026 11:20:16 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Høringssvar til udkast til National Bygningsrenoveringsplan som led i implementeringen af artikel 3 i EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne30.1.2026 11:13:27 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Energistyrelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum