Alle vindmøller opført på Greater Changhua 2b og 4 havvindparken i Taiwan

Den sidste vindmølle på havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 på 920 MW i Taiwan blev installeret i sidste uge, hvilket markerer afslutningen på en vigtig del af konstruktionsarbejdet og samtidig er en skelsættende milepæl for havvindindustrien i Asien og Stillehavsområdet.
Havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 ligger 35-60 km ud for Changhua County i Taiwan og omfatter 66 topmoderne SG 14-236-vindmøller på 14 MW. Anlægsarbejdet til havs af det 920 MW store havvindprojekt startede i februar 2025, og installationen af vindmøllerne begyndte i april sidste år og blev udført af Siemens Gamesa med Cadelers nybyggede installationsfartøj, Wind Maker.
Havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 er de første i Asien og Stillehavsregionen til at levere grøn strøm i henhold til en langsigtet elkøbsaftale på projektet, der blev indgået i 2020. Siden den første strøm blev produceret i juli 2025, har havvindmølleparkerne leveret grøn energi til det taiwanske elnet.
Per Mejnert Kristensen, regionsdirektør for Asien og Stillehavsområdet i Ørsted, siger: "Nu, hvor alle vindmøller er installeret, har vi nået en vigtig milepæl i udbygningen af havvindindustrien i Taiwan og i opførelsen af Ørsteds historisk store konstruktionsportefølje på 8,1 GW."
Jayaram Naidu, programdirektør for Ørsteds Greater Changhua-havvindmølleparker, siger: “At gennemføre installationen af havvindmøllerne til et 920 MW stort projekt på blot en enkelt sæson er en bedrift uden lige, især i betragtning af det meget omskiftelige vejr og de udfordrende havforhold i Taiwanstrædet. Det afspejler vores effektive eksekvering, stringente risikostyring og tætte koordinering på tværs af offshoreaktiviteter, logistik og installationsplanlægning, alt sammen understøttet af en stærk sikkerhedskultur.”
Sikkerhed er integreret i alle faser af havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4, fra valg af leverandører og mobilisering af fartøjer til aktiviteter på havet. Siden vi startede med at installere havvindmøllerne, har vi logget ca. 131.576 arbejdstimer offshore uden nogen arbejdsulykker med fravær.
Der er i projektet nu fokus på at fortsætte idriftsættelsen af vindmøllerne, teste det elektriske system og færdiggøre kabelarbejdet på effektiv vis. Greater Changhua 2b og 4 forventes at være fuldt idriftsat i tredje kvartal 2026.
Projektet har indtil videre opnået følgende tekniske milepæle:
-
Det er det første havvindprojekt i Asien og Stillehavsområdet, hvor der anvendes sugebøttefundamenter uden nedramning i stor skala, så undervandsstøjen under installationen holdes tæt på baggrundsniveauet i havet.
-
De er de første havvindmølleparker i verden, hvor der installeres vindmøller på 14 MW med 115 meter lange vinger – de største af deres slags i verden – hvilket sætter nye standarder for anvendelse af store vindmøllekomponenter.
-
Installation af 66 vindmøller gennemført på blot 275 dage.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Global Media Relations
Kathrine Westermann
99 55 95 52
Globalmedia@orsted.com
Om Ørsted i Taiwan
Projekter i drift
Formosa 1
-
Ørsted er hovedaktionær i Taiwans første havvindmøllepark i kommerciel skala, Formosa 1, hvis kapacitet på 8 MW blev udvidet til 128 MW i 2019.
Greater Changhua 1 og 2a
-
Havvindmølleparkerne Greater Changhua 1 og 2a ligger 35-60 km ud for Changhua Countys kyst og har en samlet kapacitet på ca. 900 MW. Havvindmølleparkerne vil kunne levere vedvarende energi til en million taiwanske husstande.
-
Havvindmølleparken Greater Changhua 1 på 605 MW ejes af Ørsted (50 %) samt Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ) og Cathay PE, der tilsammen har en ejerandel på 50 %.
-
På Greater Changhua 1 finder man ReCoral by ØrstedTM, det første projekt i verden, der har til formål at undersøge, om man kan dyrke koraller på havvindmøllefundamenter med henblik på at bidrage til genoprettelsen af verdens koralrev.
Projekter under opførelse
Greater Changhua 2b og 4
-
Ørsted fik tildelt retten til at opføre havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 på 920 MW i juni 2018.
-
Havvindmølleparken Greater Changhua 4 på 583 MW ejes af Ørsted (50 %) og Cathay Life (50 %).
-
Ørsted har indgået en aftale med Cathay Life Insurance, det førende forsikringsselskab i Taiwan, og dets tilknyttede selskab Cathay Power (til sammen ’Cathay‘), i henhold til hvilken Cathay erhverver ejerandel på 55 % i Ørsteds 632 MW Greater Changhua 2 Havvindmøllepark. Gennemførelsen af transaktionen planlægges at finde sted samtidig med den kommercielle idriftsættelse af projektet, forventet i tredje kvartal 2026.
Om Ørsted
Ørsted er verdensførende inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker og har sin kerneforretning i Europa. Ørsted har mere end 30 års erfaring inden for havvind og har en installeret havvindkapacitet på 10,2 GW og 8,1 GW under opførelse. Ørsted har en samlet installeret kapacitet af vedvarende energi på over 18 GW på tværs af Europa, Nordamerika og Asien og Stillehavsområdet. Selskabets portefølje omfatter også landvind, solenergi, energilagring, bioenergianlæg og handel med energi. Ørsted er anerkendt som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og har en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted har ca. 8.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2024 var koncernens driftsresultat eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger 24,8 mia. kr. (3,3 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på LinkedIn og Instagram.
Billeder
Vedhæftede filer
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, som gennemfører grøn omstilling med en CO2-reduktion på 98 %12.11.2025 07:59:58 CET | Pressemeddelelse
Mens verdens ledere er samlet i Brasilien til COP30, markerer Ørsted en milepæl. Med en reduktion af selskabets CO2-udledning på 98 % bliver Ørsted det første energiselskab i verden, der når sit industriførende og videnskabeligt baserede 2025-klimamål.
SBTi approves Ørsted’s strengthened pathway to net-zero in 204030.1.2025 12:30:00 CET | Press release
Ørsted has set new 2030 climate targets to enhance visibility on the actions needed to reach its science based 2040 net-zero target. The 2030 targets, which cover the full value chain emissions (scope 1-3) and align with the 1.5C pathway, have now been formally approved by the Science Based Targets initiative (SBTi).
SBTi godkender Ørsteds styrkede indsats mod netto-nul i 204030.1.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har sat nye klimamål for 2030 for at øge synligheden af de indsatser, der er nødvendige, for at virksomheden kan nå sit videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning i 2040. Målene for 2030, der dækker CO2-udledningen i hele værdikæden (scope 1-3) og er i overensstemmelse med 1,5 °C-scenariet, er nu formelt godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi).
Ørsted has completed 600 MW combined solar and battery storage project in the US11.10.2024 08:00:00 CEST | Press release
With a 300 MW solar PV capacity, Ørsted’s Eleven Mile Solar Center will produce enough renewable energy to power 65,000 US homes while the battery can store 1200 MWh of power.
Ørsted har idriftsat 600 MW kombineret sol- og batterilagringsprojekt i USA11.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en solenergikapacitet på 300 MW vil Ørsteds Eleven Mile Solar Center producere nok vedvarende energi til at forsyne 65.000 husstande i USA med strøm, mens batteriet kan lagre 1.200 MWh strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

