Alexandra Hallén presser celloen til det yderste
3.2.2026 15:39:08 CET | Dacapo Records | Pressemeddelelse
På soloalbummet Jounce udfordrer Alexandra Hallén celloens grænser og sig selv som performer, i værker præget af erindring, kropslighed og feberhallucinationer.

Alexandra Hallén er en performer og cellist, der ikke er bange for at sætte sig selv på spil. Hun arbejder i ekstreme yderpunkter af celloen og stemmen, med både voldsom kraft og skrøbelighed.
Den 13. februar udkommer digital only-albummet Jounce, hvor Alexandra Hallén har samlet en række nye danske værker om erindring, kropslighed og feberhallucinationer. Her presser hun sit håndværk til det yderste, inden feberen endelig slipper sit tag.
Feberhallucinationer
Alexandra Hallén udfordrer konstant grænserne for cellospil, gerne i tæt samarbejde med komponister som de fire repræsenteret på dette album: Simon Løffler, Jexper Holmen, Juliana Hodkinson og Christian Winther Christensen.
På Jounce bruger Alexandra Hallén sine egne følelser og fremprovokerer kropslige reaktioner. Og hun lægger gerne celloen fra sig når det kræves, bl.a. i Simon Løfflers vokalværk Graduale, som er en flygtig oase af ro. Med hænderne presset mod ørerne synger Hallén en skrøbelig melodi, hvis ord er hentet fra den katolske bøn for en døende.
Alexandra Hallén bruger også sin stemme i hendes iscenesættelse af en barndomsfeberdrøm, Barndomstapet sedd under feberhallucinationer. "Stemme og elektronik opløser grænsen mellem erindring og det sansede", forklarer Alexandra Hallén, og som feberen stiger, udvikler lyden sig fra støn til skrig og siden hulken, indtil alt smelter sammen til et kæmpende mareridt.
Fragmenteret cellospil
På albummet møder vi også et mere forvrænget, krakeleret og fysisk univers: Jexper Holmens Vespa Crabro er et portræt af den store gedehams. Celloens lyd bliver forstærket elektronisk for at indfange insektets summen, som forstørres ud af proportioner i Halléns vilde bevægelser.
I Christian Winther Christens Cadenza bevæger celloen sig rytmisk og perkussivt gennem udvidede teknikker, der synes at fragmentere og splitte instrumentet ad. Titelværket Jounce af Juliana Hodkinson kulminerer når Hallén spiller med to buer med påsatte bjælder og lader dem hoppe med træet mod strengen. Celloen får en ny funktion og bliver til et fysisk handlingsfelt, hvor arme, hænder, buer og cello smelter sammen.
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkLinks
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Musikalske miniaturer gemmer på foruroligende skygger16.1.2026 10:19:12 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar udkommer et nyt album fra Mads Emil Dreyer. Hans Miniatures-serie er tyst og enkel elektroakustisk musik, hvor spøgelsesagtige ekkoer trænger frem under overfladen.
Nyt album kaster lys over Vagn Holmboes ukendte spirituelle side9.1.2026 12:22:49 CET | Pressemeddelelse
Vagn Holmboe var privat om sit åndelige livssyn, der løber som en strøm igennem hans musik. Ny udgivelse præsenterer en vigtig genopdagelse af tre korværker og bringer os tættere på en dybere forståelse af den store komponist.
Ekstatisk klavermusik i tusmørkets skær17.12.2025 10:47:19 CET | Pressemeddelelse
Oplev komponist Bent Sørensens særlige kærlighed til klaveret på et nyt album med magisk nattemusik: Den tredje klaverkoncert, inspireret af en ekstatisk aften i tusmørkets skær, og den intime soloklavercyklus 12 Nocturner.
Ny violinkoncert forener drama og skønhed30.10.2025 11:56:40 CET | Pressemeddelelse
Thomas Agerfeldt Olesens medrivende violinkoncert (2024) er en rejse fra lyrisk skrøbelighed over stormfuld konflikt og tilbage mod ro. Nu udkommer en indspilning med den virtuose hollandske violinist Simone Lamsma og DR Symfoniorkestret.
Sjældent hørt clavichordmusik24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lød musikken som blev spillet i private hjem i slutningen af 1700-tallet? På et nyt album kan du møde den dansk-tyske komponist H.O.C. Zincks klaversonater, som er skrevet ud fra komponistens forskellige sindsstemninger, og her indspillet for første gang på clavichord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum