Museum for the United Nations - UN Live

Ny portal forbinder Næstved med fire afrikanske storbyer

Del

Op til Danmarks Indsamling, der sendes live fra Arena Næstved den 31. januar, får lokale klubber og fællesskaber i Næstved mulighed for at møde mennesker, der ligner dem selv fra Rwanda, Nigeria, Etiopien og Sydafrika. Det sker, når initiativet Samme Sol åbner en af sine globale portaler på Axeltorv d.22. januar.

På Smukfest 2025 var det festivalgæsterne, der fik mulighed for at møde én som dem selv fra Addis Ababa, Lagos, Kigali og Johannesburg
På Smukfest 2025 var det festivalgæsterne, der fik mulighed for at møde én som dem selv fra Addis Ababa, Lagos, Kigali og Johannesburg

Portalen er en ombygget shippingcontainer, der med lyd og billede i realtid giver fornemmelsen af at stå i samme rum – selvom man befinder sig på hver sin side af kloden. Her får bl.a. unge fra Peder Bodil Spejderne og Næstved Gymnasium, kor fra Musikskolen Næstved samt kreative fra Rakkerpak Street Cut Festival og Makerspace Næstved mulighed for at møde deres modparter i fire afrikanske byer og tale om det, de har til fælles.

Det kan være en fælles knit-a-long, samtaler om kærlighed og ungdomsliv, musikalske møder, litteratur der rører eller iværksættere, der deler erfaringer med at bygge en virksomhed op.

Formålet med Samme Sol er at skabe ligeværdige møder, der gør danskerne mere nysgerrige på vores nabokontinent og udfordrer de stereotyper, som ofte præger fortællingen om Afrika.

“Når mennesker mødes om noget, de brænder for, opstår der genkendelse og nærvær. Med Samme Sol vil vi give danskerne mulighed for at få den oplevelse med mennesker fra det afrikanske kontinent. Når vi mødes som ligeværdige, begynder vi også at se hinanden som andet end statistikker og stereotyper – og det er nødvendigt, hvis vi skal løse de fælles globale udfordringer, vi står overfor,” siger Anna Ebbesen, Museum for the United Nations – UN LIVE, som bl.a. driver et globalt netværk af portaler.

”Danmarks Indsamling har i 20 år samlet danskerne om at hjælpe mennesker i nød. Når vi i år sender fra Næstved, har vi inviteret Samme Sol til byen, for at give danskerne muligheden for at mødes med mennesker fra det afrikanske kontinent. Vi er sikre på, at der nok skal blive skabt en masse mindeværdige øjeblikke på tværs af vores to kontinenter,” siger Mulle Juul Korsholm, talsperson for Danmarks Indsamling.

Initiativet bygger på erfaringer fra Smukfest 2025, hvor en Samme Sol-portal engagerede mere end 800 festivalgæster i samtaler og fælles aktiviteter på tværs af kontinenter. Et budskab fra deltagerne gik efterfølgende igen: vi har langt mere til fælles, end det der adskiller os.

Tid og sted: Portalen åbner på Axeltorv i Næstved med sessioner fra d.22. - 24. Januar og 26.-28. Januar. Her deltager bl.a. Peder Bodil Spejderne, Næstved Gymnasium, kor fra Musikskolen Næstved, Rakkerpak Street Cut Festival og Makerspace Næstved m.fl.

Fakta om Samme Sol
Samme Sol
er skabt af Museum for the United Nations – UN LIVE og Democracy X med støtte fra Udenrigsministeriet og er en del af Danmarks Afrikastrategi. Initiativet skal nuancere danskernes opfattelse af det afrikanske kontinent gennem møder mellem mennesker med fælles interesser som udgangspunkt.

For yderligere information om initiativet, kontakt:
Udenrigsministeriet, Katrine Nielsen, katnil@um.dk +4533920732

For yderligere informationer om portalen i Næstved, program, deltagere m.m., kontakt:
Museum for the United Nations – UN Live, Anna Ebbesen, anna.ebbsen@museumfortheun.org +4526138582

Nøgleord

Kontakter

Links

Museum for the United Nations - UN Live

Museum for the United Nations – UN Live er et uafhængigt globalt initiativ, der skaber global empati og handling gennem dialog og populærkultur. UN Live bringer FN's værdier tættere på mennesker over hele verden og engagerer dem i fælles handling for en mere retfærdig og bæredygtig fremtid. Museet eksisterer ikke som én fysisk bygning, men fungerer som en brobygger, der skaber kulturelle oplevelser på tværs af landegrænser og platforme for at styrke følelsen af et Global We.

Mennesker står omkring en portal: en stor blå shippingcontainer med skriften Museum for The United Nations UN Live på siden

Følg pressemeddelelser fra Museum for the United Nations - UN Live

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Museum for the United Nations - UN Live

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye