Fast støtte til sundhedssang, cykelløb og andre oplevelser i Furesø
19.1.2026 13:51:37 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Kultur, Fritid og Idræt besluttede den 12. januar at give fast tilskud til to nye aktiviteter i de kommende år. Det betyder, at Furesø-borgerne fortsat kan synge sammen i sundhedskoret Furesang og glæde sig til cykelløbet Copenhagen Sprint.

Siden 2021 har Kultur, Fritid og Idræt uddelt faste tilskud til aktører på kulturområdet. Det er typisk foreninger eller fællesskaber, der afvikler aktiviteter til glæde for borgere i Furesø.
Den faste støtte kan være med til at drifte en forening fx Grafen i Farum, sangkor, kunstforeninger eller musikforeninger. Eller den kan støtte særlige, tilbagevendende arrangementer, der ligger uden for aktørernes egne budgetter fx skolekorenes fælleskoncert, teateropsætninger eller større idrætsbegivenheder. Der støttes især udadvendte aktiviteter, der er rettet mod alle eller et bredt udsnit af borgere.
Den 12. januar mødtes det politiske fagudvalg Kultur, Fritid og Idræt for første gang i det nye byråd. De besluttede bl.a. at give fast tilskud til to nye aktiviteter på kultur- og fritidsområdet i de kommende år.
Sundhedskoret Furesang
Sundhedskoret Furesang blev etableret i foråret 2025 og retter sig særligt mod borgere, som er i mistrivsel mentalt eller fysisk eller i risiko for det. Koret afvikles i samarbejde med Sangens Hus og med fondsstøtte fra Spar Nordfonden til udgangen af 2026. De får nu støtte til 2027-29.
”Sundhedskoret er virkelig populært og har skabt et fællesskab for borgere, der har et særligt behov for den glæde, som sang kan give. Det viser samtidig styrken i at tænke kulturtilbud og sundhed sammen”, siger formand for udvalget, Mehmet Anik (A).
Copenhagen Sprint
Cykelløbet Copenhagen Sprint tiltrak ca. 275.000 tilskuere i området omkring København i sommeren 2025, og vakte stor begejstring i de kommuner, der var med.
”Med et fast tilskud til denne årlige event i 2026 og 2027, kan vi forankre cykelløbet og fremme interessen for cyklisme indadtil og promovere vores attraktive kommune udadtil”, fortæller næstformand for udvalget, Markus Zhen Wei Jin (V).
Øvrige tilskudsmodtagere
Modtagerne af de faste tilskud er derudover Farumkoret, Furesø Kunstforening, Værløse Børneteater, Teatergruppen Syvstjernen, Furesø Idrætsråd, Furesø Musikforening, Borgerscenen for unge i Galaksen og Jonstrup Jazz.
At der er råderum for ekstra tilskud, skyldes dels at Kulturelt Samråd er blevet nedlagt og dels, at Furesø Løbefest gik ned i tilskud, fordi arrangementet efter mange års succes har behov for et lavere tilskud.
Kontakter
Mehmet Anik (A)Formand for Kultur, Fritid og Idræt
fmh6@furesoe.dkMarkus Jin (V)Næstformand for Kultur, Fritid og Idræt
mzh3@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Ny sæson: Få glæde og sammenhold i sangfællesskab for nybagte mødre10.2.2026 09:59:39 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, nærhed og bedre trivsel var nøgleord, da en gruppe nybagte mødre i efteråret deltog i forløbet Sange med Mødre i Furesø Kommune. Det var en stor succes. Nu starter en ny sæson.
Første spadestik på Jonstrup Skole – Nu begynder udvidelsen5.2.2026 13:05:40 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års ønsker kan Furesø Kommune markere starten på udvidelsen af Jonstrup Skoles faciliteter.
Ekstra indsats for at få hentet affald i Furesø4.2.2026 16:16:03 CET | Pressemeddelelse
Kommunen og affaldsindsamler Verdis har aftalt, at Verdis gør en ekstra indsats for at få indsamlet affald.
Niels Lunde hovedtaler ved Furesøs nytårskur for erhvervslivet8.1.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Den 26. januar 2026 afholdes der nytårskur for Furesøs erhvervsliv. Her kan man møde Furesøs nye borgmester, få råd fra erhvervskommentator Niels Lunde, møde gazeller, overvære CSR-prisen blive uddelt og netværke.
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum