ZOO bag ny forskning: Gamle zoodyr står i vejen for truede arters langsigtede overlevelse

København, 20. januar 2026 – Zoologisk Have i København er en af initiativtagerne bag et nyt studie, som blev udgivet i går d. 19. januar i det anerkendte tidsskrift PNAS. Studiet kortlægger aflivning som en afgørende del af at sikre den langsigtede overlevelse for truede dyr i zoologiske haver.

Det kan virke paradoksalt, at aflivning er nødvendigt for at sikre overlevelse. Men forskningen peger på, at når de svære beslutninger om aflivning undgås, fyldes anlæggene med gamle, ufrugtbare individer, hvilket på sigt er en trussel for hele bestande.

Sådan lyder hovedkonklusionen i det nye internationalt studie, hvor forskere fra University of Zurich sammen med bl.a. Zurich Zoo og Zoologisk Have har analyseret store datasæt over pattedyrbestande i zoologiske haver i Europa og USA.

Studiet viser, at fødselsraterne i mange bestande er faldende, mens andelen af ældre dyr, der ikke længere kan få unger, er stigende. Det gør populationspyramiderne ustabile, at den brede basis af unge dyr hvorfra der kan rekrutteres, bliver smallere eller helt forsvinder. Den primære årsag er, at man i flere zoologiske haver har fokuseret ensidigt på at undgå aflivning af bl.a. ældre dyr frem for at sikre en sund, reproduktiv bestand.

Progressive zoologiske haver spiller en væsentlig rolle i at bevare truede dyrearter, hvis levesteder i naturen er under massivt pres, men for at de kan redde arter er de zoologiske haver nødt til at opretholde bæredygtige selvsupplerende bestande.

”Hvis vi virkelig mener det alvorligt med dyrevelfærd og naturbevarelse, kan vi ikke bare fylde anlæggene med gamle dyr og håbe, at bestandene klarer sig. For mange dyr er det en del af et godt liv at få unger, og for arterne er det afgørende, at der hele tiden kommer nye, raske generationer til,” siger Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Zoologisk Have i København og medforfatter på det nye studie. Han fortsætter:

”Det betyder også, at nogle dyr må aflives, før de når en høj alder. Det kan være følelsesmæssigt svært for både personale og publikum, men det er en nødvendig del af vores ansvar for arternes langsigtede overlevelse. Vi ser desværre ofte, at frygten for at støde nogen eller vække vrede gør, at flere zoologiske haver udskyder eller helt undgår de svære beslutninger om aflivning.”

Studiet dokumenterer en klar og bekymrende tendens, som i værste fald kan stå i vejen for de zoologiske havers vigtige arbejde med at redde truede dyrearter:

 ”Denne tendens skal stoppes og vendes. Zoologiske haver spiller en central rolle i bevarelsen af ​​arter, hvilket for nylig blev bekræftet i en rapport fra den Internationale Naturbeskyttelsesunion IUCN. De zoologiske haver kan dog kun opfylde denne rolle, hvis de opretholder stabile og modstandsdygtige reservebestande, og det kræver flere unge og færre gamle dyr," forklarer hovedforfatter på undersøgelsen, professor Marcus Clauss fra Det Veterinærmedicinske Fakultet ved Zürich Universitet.

Danske zoologiske haver viser vejen

Som alternativ til at stoppe eller begrænse reproduktion med prævention og kønsopdeling peger forskerne på en model, som Zoologisk Have i København og andre progressive zoologiske haver allerede arbejder efter. Nemlig et system, der bygger på bæredygtig avl, plads til nye generationer af dyr og transparens.

”For det første skal dyr så vidt muligt have lov til at yngle, fordi reproduktion er en grundlæggende adfærd og vigtig for dyrenes trivsel. For det andet skal der være plads til nye generationer, hvilket i praksis betyder, at ældre dyr og udvalgte overskudsdyr i perioder må aflives som led i en planlagt, faglig forvaltning. For det tredje skal beslutninger om aflivning tages åbent og begrundes sagligt over for offentligheden,” uddyber Mads Frost Bertelsen og advarer:

”Vi kan se en udpræget berøringsangst, når det kommer til aflivninger af raske dyr. Ordet i sig selv vækker også stærke følelser hos de fleste. Men alternativet er ikke et liv uden død. Det er bestande, der langsomt går i stå. Det handler om at erkende, at døden er en naturlig del af livet. I yderste konsekvens kan en bestand bryde sammen, hvis nogle få nøgledyr dør eller bliver syge.”

De danske zoologiske haver har i vidt omfang arbejdet ud fra en bestandsbaseret og rationel forvaltningsmodel siden 1980’erne.

”De danske zoos viser i denne sammenhæng vejen, fordi de forstår at velfærd for det enkelte dyr ikke står i modsætning til rationel forvaltning af de afgørende bestande. Vi har i Danmark været begunstiget af en befolkning, der er lydhøre for forskning og forstår, at det kan kræve svære beslutninger at sikre dyrebestande for fremtiden,” afslutter Mads Frost Bertelsen.

Studiet slutter med en anbefaling om, at planlagt aflivning som led i populationsforvaltning, hvilket allerede anerkendes af den europæiske zoosammenslutning EAZA som et legitimt redskab, sandsynligvis skal mere i spil, og at zoologiske haver skal arbejde mere systematisk med at forklare offentligheden, hvorfor avl og aflivning hænger uløseligt sammen, når man vil sikre truede arters fremtid.

Om forskningen

Forskerholdet bag studiet tæller ud over Zoologisk Have i København også specialister fra universiteter og zoologiske haver i blandt andet Zürich, Frankfurt og Utrecht. På tværs af institutioner peges der på, at tiden er inde til at gøre op med forestillingen om, at alle dyr i zoo bør leve til høj alder, og i stedet fokusere på bestandens langsigtede overlevelsesevne og dyrenes mulighed for at udleve naturlig adfærd.

Populationspyramider er en genvej til en hurtig visuel forståelse af en bestands stabilitet. Er der mange gamle individer og få unge i populationen? Er forholdet afbalanceret? Eller dominerer andelen af ​​unge dyr? Det er netop denne fordeling, som forskerne har analyseret i 774 pattedyrpopulationer i europæiske og nordamerikanske zoologiske haver over en periode på 53 år.

Forskerne brugte data fra Species360, en international online database, der bruges af mere end 1200 institutioner verden over til at registrere dyrerelaterede data. Hvert dyr i en population registreres i databasen med oplysninger som alder, afstamning, køn, fødested og mange andre relevante detaljer. På baggrund heraf kunne holdet analysere populationspyramider for hver art og hvert år for på den måde at følge udviklingen over tid.