Hver fjerde løber dropper lyset i vintermørket – kan koste dyrt
20.1.2026 07:36:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Januar er højsæson for nytårsforsæt, og mange danskere snører løbeskoene for at komme i form. En ny undersøgelse viser dog, at lyset bliver glemt på løbeturen, og det kan skabe farlige situationer i trafikken.

Januar står i sundhedens tegn for mange, og især løbeskoene snøres for at komme i form.
Men en ny undersøgelse fra YouGov for Gjensidige viser, at sikkerheden på løbeturen halter. Godt hver fjerde løber bruger nemlig ikke lys eller refleks, når de løber i vintermørket, og det kan føre til farlige situationer, forklarer skadeschef i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Januar er højsæson for nye vaner – men også årets mørkeste periode. Når løbere dropper lys og refleks, øger de risikoen for ulykker markant. Det kræver kun små tiltag som en refleksvest eller pandelampe for at blive set og komme sikkert hjem”.
Samtidig viser undersøgelsen, at tre ud af fire bilister generelt har svært ved at se løbere i den mørke tid. Det er en farlig kombination, der øger risikoen for ulykker.
“Tre ud af fire bilister har svært ved at se løbere i vintermørket, og det er et klart signal om, at vi skal gøre mere for synligheden. Det handler ikke om dyrt udstyr, men om at en simpel refleksvest eller refleksarmbånd kan være forskellen på at blive set eller overset,” siger Lene Rasmussen.
“Så inden du tager de første skridt mod et sundere 2026, så husk: Det vigtigste er at komme sikkert hjem,” afslutter hun.
5 råd til løbeture i mørke
-
Brug refleksvest og lys
-
Vælg oplyste ruter og fortove frem for vejkanten
-
Undgå skumring og myldretid, hvor trafikken er tæt
-
Løb mod trafikken, så du kan se bilerne komme
-
Overvej en pandelampe for ekstra synlighed
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1020 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov for Gjensidige i november 2025.
|
Bærer du lys eller refleksvest, når du er ude at løbe i den mørke tid/vintermånederne? |
|
|
Ja |
24 % |
|
Nej |
23 % |
|
Ikke relevant - løber ikke |
52 % |
|
Ved ikke |
1 % |
|
Har du oplevet farlige situationer i trafikken, når du løber i mørke? |
|
|
Ja |
23 % |
|
Nej |
55 % |
|
Ikke relevant - løber ikke når det er mørkt |
21 % |
|
Ved ikke |
1 % |
|
Synes du, at det som bilist generelt er svært at se løbere i den mørke tid/i vintermånederne? |
|
|
Ja |
76 % |
|
Nej |
12 % |
|
Kører aldrig i bil |
6 % |
|
Ved ikke |
5 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Beruset på cykel: Flere danskere tager chancen4.8.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
De lyse sommernætter får flere danskere op på cyklen. Men når cyklisterne strømmer gennem gaderne dag og nat, er det langt fra alle, der er ædru, når de sætter sig i sadlen. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum