Hver fjerde løber dropper lyset i vintermørket – kan koste dyrt
20.1.2026 07:36:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Januar er højsæson for nytårsforsæt, og mange danskere snører løbeskoene for at komme i form. En ny undersøgelse viser dog, at lyset bliver glemt på løbeturen, og det kan skabe farlige situationer i trafikken.

Januar står i sundhedens tegn for mange, og især løbeskoene snøres for at komme i form.
Men en ny undersøgelse fra YouGov for Gjensidige viser, at sikkerheden på løbeturen halter. Godt hver fjerde løber bruger nemlig ikke lys eller refleks, når de løber i vintermørket, og det kan føre til farlige situationer, forklarer skadeschef i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Januar er højsæson for nye vaner – men også årets mørkeste periode. Når løbere dropper lys og refleks, øger de risikoen for ulykker markant. Det kræver kun små tiltag som en refleksvest eller pandelampe for at blive set og komme sikkert hjem”.
Samtidig viser undersøgelsen, at tre ud af fire bilister generelt har svært ved at se løbere i den mørke tid. Det er en farlig kombination, der øger risikoen for ulykker.
“Tre ud af fire bilister har svært ved at se løbere i vintermørket, og det er et klart signal om, at vi skal gøre mere for synligheden. Det handler ikke om dyrt udstyr, men om at en simpel refleksvest eller refleksarmbånd kan være forskellen på at blive set eller overset,” siger Lene Rasmussen.
“Så inden du tager de første skridt mod et sundere 2026, så husk: Det vigtigste er at komme sikkert hjem,” afslutter hun.
5 råd til løbeture i mørke
-
Brug refleksvest og lys
-
Vælg oplyste ruter og fortove frem for vejkanten
-
Undgå skumring og myldretid, hvor trafikken er tæt
-
Løb mod trafikken, så du kan se bilerne komme
-
Overvej en pandelampe for ekstra synlighed
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1020 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov for Gjensidige i november 2025.
|
Bærer du lys eller refleksvest, når du er ude at løbe i den mørke tid/vintermånederne? |
|
|
Ja |
24 % |
|
Nej |
23 % |
|
Ikke relevant - løber ikke |
52 % |
|
Ved ikke |
1 % |
|
Har du oplevet farlige situationer i trafikken, når du løber i mørke? |
|
|
Ja |
23 % |
|
Nej |
55 % |
|
Ikke relevant - løber ikke når det er mørkt |
21 % |
|
Ved ikke |
1 % |
|
Synes du, at det som bilist generelt er svært at se løbere i den mørke tid/i vintermånederne? |
|
|
Ja |
76 % |
|
Nej |
12 % |
|
Kører aldrig i bil |
6 % |
|
Ved ikke |
5 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver anden har oplevet det: ‘Sort is’ skaber trafikale udfordringer4.2.2026 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Sort is gør lige nu trafikken usikker for danske trafikanter, og i en ny undersøgelse svarert hver anden, at de har oplevet farlige situationer som følge af vejrfænomenet.
Over 100 ulykker: På disse rejsemål kommer danskerne galt afsted28.1.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Mens kulde og sne har ramt Danmark, rejser mange danskere mod varmere himmelstrøg, og her er det populært at leje scooter eller motorcykel til at transportere sig rundt. Det er dog langt fra risikofrit, viser nye skadestal fra Gouda Rejseforsikring.
Stor stigning lige nu: Danskernes rør lider i kulden24.1.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Over 50 skadesager om frostsprængte rør har allerede ramt Gjensidige i år, og det forventes kun at blive værre, når køligt vejr igen strømmer ind over landet.
Efter nye regler: 17-årige bilister sigtet 1000 gange på et halvt år12.1.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet foretaget godt 1000 sigtelser af 17-årige bilister, siden det den 1. juli 2025 blev tilladt at køre bil uden ledsager i dagtimerne. Og her er det særligt sager om for høj hastighed, der fylder. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Glipper potentielle besparelser: Hver anden tjekker sine forsikringer for sjældent10.1.2026 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan give ro i hverdagen og økonomisk overskud, hvis man gennemgår sine forsikringer årligt, sådan lyder budskabet på den årlige forsikringsdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum