Historisk løft til forskning i planteforædling
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Hvordan får vi mest muligt ud af vores kartofler og korn samtidig med, at klima- og miljøbelastningen fra landbruget reduceres? Og hvordan håndterer vi stigende pres fra sygdomme, tørke og oversvømmelse som følge af klimaforandringerne?
Den slags spørgsmål skal en historisk stor forskningsbevilling nu hjælpe med at finde svar på.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udmønter således 200 mio. kr. til forskning i planteforædling over de næste fire år. Midlerne er tildelt fra forskningsreserven 2026.
Det sker, netop efter der er indgået en aftale om brugen af nye genomteknikker (NGT) under det danske EU-formandskab, der giver endnu flere muligheder inden for planteforædling.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
”Landbruget står midt i store forandringer, og skal vi være på forkant med dem, er der brug for, at vi investerer klogt. Med et historisk løft af forskningen understøtter vi udviklingen af robuste afgrøder, der kan modstå klimaforandringer, mindske behovet for pesticider og samtidig styrke landbrugets konkurrenceevne. Det er en direkte opfølgning på aftalen om nye genomteknikker fra det danske EU-formandskab – og et klart signal om, at planteforædling spiller en nøglerolle i fremtidens landbrug og i den grønne omstilling.”
Fakta:
- Nye genomteknikker er en samlebetegnelse for præcisionsforædlingsteknikker i planter (såsom CRISPR). Med NGT indsættes der ikke fremmed DNA, men arbejdes med små, målrettede ændringer i plantens eget DNA. De målrettede ændringer kan ligeledes opstå naturligt eller ved traditionel planteforædling, men kan med NGT forekomme langt hurtigere og mere præcist.
- Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri er tildelt i alt 50 mio. kr. årligt i 2026-2029 til forskning i planteforædling.
- Midlerne skal udmøntes ved Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum