Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden vil besøge landets udslusningsfængsler

19.1.2026 09:00:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

Ombudsmanden vil som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 se på overgangen fra tilværelsen som fængselsindsat til livet uden for fængslet, som den finder sted i landets udslusningsfængsler.

Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have fokus på bl.a. overgangen f.eks. fra et fængsel eller en arrest til et udslusningsfængsel, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet, samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund.

”Det kan være udfordrende for indsatte at skulle vænne sig til livet og hverdagen uden for et fængsel. Her kan et ophold i et udslusningsfængsel være en god overgang til livet uden for murene. Under de kommende tilsynsbesøg i udslusningsfængslerne vil jeg derfor bl.a. se på, hvordan de indsatte forberedes til livet i frihed, og hvordan samarbejdet med f.eks. kommunerne fungerer”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.

Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Efter afslutningen af tilsynsåret vil ombudsmanden sammenfatte de væsentligste resultater i en temarapport.

FAKTA

Om temaet for 2026

Ombudsmanden vælger et eller flere temaer for årets tilsynsbesøg. I 2026 er temaet for ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet den udslusning fra Danmarks Fængsler, der finder sted i landets udslusningsfængsler.

Formålet med årets tema er bl.a. at indsamle viden om udslusningsfængslernes tiltag og aktiviteter, der har til formål at forberede de indsatte på løsladelse og sikre en god overgang til en tilværelse uden for Danmarks Fængsler. Derudover er formålet at undersøge, om de indsatte under deres ophold i udslusningsfængslerne bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.

Generelt om ombudsmandens tilsynsbesøg

Ombudsmandens tilsynsbesøg retter sig imod områder af den offentlige forvaltning, hvor borgere er frihedsberøvede eller på anden måde i en sårbar situation.

Læs mere om ombudsmandens tilsyn og temaer.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03

Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden spørger til kommuners brug af AI til sagsbehandling18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden tager nu de første skridt til at kigge på kommunernes brug af AI til bl.a. at håndtere direkte henvendelser og spørgsmål fra borgerne. Det sker med en række høringer, hvor ombudsmanden beder udvalgte kommuner om oplysninger om deres arbejde med og anvendelse af AI i forskellige sammenhænge. I høringerne spørger ombudsmanden bl.a. til specifikke kommunale projekter med AI-modeller, som borgerne kan komme i direkte kontakt med, såsom chat- og voicebots, samt til forskellige værktøjer til understøttelse af sagsbehandling. Ombudsmanden beder også kommunerne om at oplyse, hvordan de sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav mv., herunder vejledningspligt, notatpligt og saglighed, overholdes ved anvendelse af de modeller, som kommunerne er i gang med at udvikle – eller allerede har udviklet. Ombudsmanden beder desuden mere generelt kommunerne om oplysninger om deres brug af AI-værktøjer, herunder kommercielt tilgængelige store sprogmodeller, og om kommunerne har ken

En myndigheds opsigelse af avisabonnement må ikke ske som pression eller straffeaktion2.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand indledte i maj 2026 en undersøgelse efter medieomtale af, at Lolland Kommune havde opsagt abonnementer på Lolland-Falsters Folketidende i forlængelse af en artikel i avisen. En myndighed har relativt vide rammer i forhold til sin administration på et sådant område. Ud over at iagttage generelle økonomiske og bevillingsmæssige hensyn skal myndigheden imidlertid også i denne sammenhæng udøve sin virksomhed i overensstemmelse med bl.a. almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og lighed. Myndighedens beslutning om f.eks. at opsige abonnementer må derfor ikke anvendes som pression eller ”straffeaktion” over for pressen. Det er budskabet i den udtalelse, som Folketingets Ombudsmand nu har sendt til Lolland Kommune. Lolland Kommune har oplyst til ombudsmanden, at de opsagte abonnementer tilhørte borgmesteren og to byrådsmedlemmer, og at opsigelserne skete efter anmodning fra de pågældende og efter kommunens opfattelse ikke havde til formål at straffe

Ombudsmanden indleder undersøgelse af kommuners sagsbehandling i anbringelsessager29.5.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af kommuners sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn uden for hjemmet. Det sker i forlængelse af Rigsrevisionens nylige beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn. ”Det er en vigtig opgave for ombudsmanden at påse, at børns rettigheder respekteres. Det gælder ikke mindst de børn, som anbringes uden for hjemmet. Rigsrevisionens beretning er et naturligt afsæt til at se nærmere på kommunernes sagsbehandling i forbindelse med nogle af de centrale sagsskridt i sager om anbringelse af børn”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden beder seks forskellige kommuner om at udtale sig om deres behandling af sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn uden for hjemmet. Kommunerne skal bl.a. redegøre for, hvordan de sikrer, at kravene i barnets lov overholdes, når de udarbejder børnefaglige undersøgelser og bar

Ombudsmanden indleder flere undersøgelser efter tilsyn i Grønland11.5.2026 11:10:29 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden gennemførte i 2025 tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland. Ombudsmanden giver efter tilsynsbesøgene en række anbefalinger til Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi. Desuden indleder han opfølgende undersøgelser af flere forhold. Anbefalingerne vedrører bl.a. forhold, der har betydning for de frihedsberøvedes sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Ombudsmandens anbefalinger til Grønlands Politi retter sig således bl.a. mod politiets tilsyn med detentionsanbragte og politiets egenkontrol med de fysiske forhold og det elektroniske udstyr i detentionerne, herunder udbedringen af mangler, der har betydning for de anbragtes sikkerhed. I forhold til Kriminalforsorgen i Grønland angår ombudsmandens anbefalinger bl.a. screening af nyindsatte for selvmordsrisiko, kriminalforsorgens medicinhåndtering og de indsattes beskæftigelse. Tilbageholdte opholder sig i længere tid i politiets detentioner Der er ifølge Kriminalforsorgen i Grønland pres på kapacitet

Behov for øget fokus på at orientere og vejlede forældre til mindreårige indsatte7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ved ni tilsynsbesøg i 2025 på børneområdet havde Folketingets Ombudsmand fokus på forholdene for unge på 15-17 år i fængsler og arrester. Unge skal som udgangspunkt ikke placeres i et fængsel eller en arrest. Hensyn til f.eks. retshåndhævelsen kan dog føre til, at det alligevel sker, når 15-17-årige varetægtsfængsles eller skal afsone en dom. Særlig opmærksomhed på unge Ombudsmanden konkluderer, at personalet i de besøgte institutioner generelt havde en særlig opmærksomhed på de unge. I institutionerne var der også generelt kendskab til de relevante regler og til Danmarks Fængslers retningslinjer for behandling af mindreårige indsatte, som blev udarbejdet i forlængelse af ombudsmandens tilsynsbesøg i 2017 om unge i bl.a. fængsler og arrester. Tilsynene viste dog samtidig, at forældremyndighedsindehavere ikke generelt blev orienteret og vejledt på en måde, som gjorde dem i stand til at varetage de mindreåriges interesser under indsættelsen. Ombudsmanden kommer derfor med en generel anbe

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye