Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer
20.1.2026 20:30:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.

Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorernes mest brutale agenter? Og hvorfor vælter andre dikatorerne i et kup? Ny forskning, der udkommer i bogen ’Making a Career in Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups’, giver et overraskende svar: Det handler ikke om fanatisme eller sadisme – men om frygten for, at ens egen karriere går i stå.
”Vi viser, at selv de mest ekstreme handlinger i autoritære regimer ofte skyldes banal karriereangst,” siger Adam Scharpf, lektor ved Københavns Universitet.
Bogen, som han har skrevet sammen med Christian Gläßel (forsker ved Hertie School i Berlin), er baseret på unikke karrieredata om 15.000 officerer i det argentinske militær. Forskerne har også gennemgået omfattende casestudier af officerer i Hitlers Tyskland, Stalins Sovjetunionen og Jawaras Gambia samt talrige historiske beviser fra andre autoritære regimer rundt om i verden.
Ifølge sidste års nobelpristager i økonomi, James A. Robinson, er udgivelsen ”en intellektuel milepæl”.
Meritokratiets mørke side
De to forskere dokumenterer et tilbagevendende mønster: Når officerers karriere stagnerer, vælger folk, der arbejder i regimets apparat, en af to strategier. Enten en ’omvej’ – at slutte sig til enheder, der har til opgave at undertrykke, for at demonstrere deres værdi over for den siddende hersker – eller ’tvang’ – at deltage i kup for at sikre en bedre fremtid under en ny leder.
”Det er ikke kun lederens inderkreds, der bestemmer et regimes karakter og skæbne. Karriereangsten hos dem i de midterste og lavere lag kan være nok til at udløse både vold og regimets sammenbrud,” forklarer Adam Scharpf.
En af bogens mest provokerende pointer er, at meritokrati – som normalt ses som et kendetegn for stabile demokratier, hvor kvalifikationer og præstationer afgør, hvem der opnår højere positioner og magt – ikke beskytter mod autoritære tendenser. Tværtimod får professionelle, præstationsorienterede systemer dem, der i sidste ende taber, til at træffe ekstreme beslutninger.
”Vi har en tendens til at tro, at bureaukratisk professionalisme er en sikkerhedsforanstaltning mod diktatur. Vores forskning viser imidlertid, at det kan være en drivkraft bag menneskerettighedskrænkelser og ulovlige magtovertagelser,” siger Adam Scharpf.
Gælder også nutidens demokratier
Forskernes konklusioner er yderst aktuelle. I en tid med tilbagegang for demokratiet og stigende populisme observerer Adam Scharpf og Christian Gläßel en lignende dynamik i lande, der engang blev betragtet som uantastelige.
Som eksempler peger Adam Scharpf på ICE og FBI i USA, hvor personalenedskæringer og nye rekrutteringsordninger skaber netop det karrierepres, der kan føre til magtmisbrug.
”Overalt, hvor ledere forsøger at konsolidere magten eller søger engagerede allierede for at vælte et system, er karrierelogikken i spil. Dette gælder ikke kun for militæret og statsapparatet, men også for terrororganisationer, kriminelle netværk og endda virksomheder,” bemærker han.
Bogen ‘Making a Career in Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups’ udgives af Oxford University Press den 13. februar 2026.
Kontakter
Adam ScharpfLektorInstitut for Statskundskab
Tlf:+45 35 33 33 38adam.scharpf@ifs.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
Kaffe ser ud til at ændre, hvordan din tarm fungerer10.11.2026 10:22:45 CET | Pressemeddelelse
Drikker du kaffe hyppigt, lader det til at ændre dine tarmbakterier, men også selve din tarms fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse.
Coffee appears to change how your gut functions10.11.2026 10:20:38 CET | Press release
If you drink coffee regularly, it appears to alter not only your gut bacteria but also the physiology of the gut itself. That is the conclusion of a study from the University of Copenhagen, which may help point the way towards better treatments for constipation.
Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene9.11.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af en forbedret luftkvalitet i Danmark finder et nyt studie en sammenhæng mellem luftforurening tidligt i livet og børn og unges lungefunktion. Selv små forskydninger kan have stor betydning for befolkningens sundhed, siger forsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum