Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager på rundrejse til Norge, Storbritannien og Sverige
18.1.2026 07:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Sikkerheden i Arktis er på dagsordenen, når udenrigsministeren besøger tre nære allierede.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil over de næste fem dage aflægge besøg til tre europæiske hovedstæder. Søndag besøger han Oslo, mandag er ministeren i London og torsdag drager han til Stockholm.
Fælles for de tre besøg er, at Lars Løkke Rasmussen skal mødes med sine udenrigsministerkolleger, og at hovedemnet bliver sikkerhedssituationen i Arktis.
Besøgene finder sted på et tidspunkt, hvor Arktis i stigende grad er genstand for geopolitisk konkurrence. Det stiller nye krav til NATO-landenes koordination, tilstedeværelse og afskrækkelse.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:
”I en urolig og uforudsigelig verden har Danmark brug for nære venner og allierede. Det er Norge, Storbritannien og Sverige, og jeg vil bruge mine møder til at takke for den store opbakning, som Kongeriget har fået i en vanskelig tid. Fælles for vores lande er, at vi alle er enige om, at NATO’s rolle i Arktis skal styrkes, og jeg ser frem til at drøfte hvordan.”
Danmark har sammen med en række europæiske allierede – herunder Storbritannien – for nylig tilsluttet sig en fælles erklæring om Grønland, som fastslår, at Kongeriget Danmark, herunder Grønland, er en del af NATO, og at arktisk sikkerhed er et fælles ansvar for hele Alliancen. Erklæringen understreger samtidig, at suverænitet, territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed er grundlæggende principper, som skal respekteres. Ligeledes har også Norge og Sverige i utvetydige vendinger bakket op om Kongeriget Danmark.
For yderligere info, kontakt pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum