Millionerne vælter ud i januar – Lotto deler 10 millioner ud til heldige danskere
18.1.2026 09:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danske Spil og Lotto sender igen millioner af kroner ud til danske vindere – senest til to heldige danskere, der hver kan se frem til 4.000.000 skattefrie kroner. Samtidig er der to ekstra vindere, som hver vinder 1.000.000

Det kan man da kalde en 'guld januar' - der er nemlig ingen af månedens trækninger i Lotto, som er endte uden, at førstepræmien blev vundet. Senest i lørdagens trækning ramte to heldige danskere de syv rigtige vindertal og deler 8.000.000 skattefrie kroner. Samtidig blev to andre danskere millionærer via Millionærchancen.
De to vindere af 4.000.000 kroner hver
Den første vinder af fire millioner kroner bor i Skive Kommune og har spillet med via sit PLUS-abonnement. Vinderen har derudover også 7 gange 6 rigtige vindertal og vinder dermed samlet 4.010.913,00 skattefrie kroner.
Den anden heldige vinder af førstepræmien har købt sin kupon i Q8 Service Storegade på Storegade 100, 6740 Bramming. Så hvis du har spillet med her, opfordrer Danske Spil dig til at tjekke din kupon en ekstra gang - den kan være 4 millioner kroner værd.
Millionærchancen: to ekstra millionærer
Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig, da de hver vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:
- Den ene milliongevinst har købt sin kupon hos SuperBrugsen Langeskov i Langeskov Centeret, 5550 Langeskov.
- Den anden heldige vinder kommer fra Slagelse Kommune og har spillet med via sit PLUS-abonnement.
"Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os," fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med nogen af vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 17. januar
6, 7, 9, 11, 22, 27, 33
Lotto, tillægstal, 17. januar
10
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum