Vil I have et gavlmaleri i jeres kvarter?
Randers Kommune inviterer lokale fællesskaber i forstæderne til at være med i næste fase af gavlmaleriprojektet.

Kommunen sætter nu gang i tredje fase af det store gavlmaleriprojekt, der bringer kunst og farver ud i byens rum og kommunens mange lokalområder. Denne gang er fokus rettet mod forstæderne, hvor et stort gavlmaleri efter planen skal opføres i foråret 2027 Projektet er blevet besluttet af Sundheds-, idræts- og kulturudvalget som en del af kommunens kulturpolitik 2023-2026.
“Jeg håber virkelig, at mange har lyst til at byde ind og være med. Et gavlmaleri kan gøre en stor forskel i hverdagen – det kan skabe stolthed, genkendelse og en følelse af sammenhold i et kvarter. For os er det vigtigt, at kunsten ikke kun hører hjemme i Randers midtby, men også dér hvor folk bor og lever deres liv. Derfor håber jeg også, at private fonde, sponsorer og lokale virksomheder vil bakke op om projektet og være med til at løfte et initiativ, der har stor betydning lokalt,” siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.
Kulturpolitikken beskriver et ønske om at få opført flere gavlmalerier af professionel kvalitet - udbredt i centrum af Randers, bydelene uden om Randers og bygningsgavle over hele Randers Kommune i samarbejde med borgerne.
I projektets første fase blev der i sommer opført et stort gavlmaleri på Thorsgade i Randers midtby. Værket er skabt af den britiske kunstner Helen Bur og bygger på lokale fortællinger og historiske motiver fra området. Gavlmaleriet markerede begyndelsen på kommunens satsning på gavlkunst og har siden skabt stor opmærksomhed og inspiration til de næste faser.
Nu udvides projektet til forstæderne, og Randers Kommune opfordrer bygningsejere, boligforeninger, borgerforeninger, lokale ildsjæle m.fl. til at melde deres interesse, hvis de kunne tænke sig et gavlmaleri i deres kvarter.
Kommunen har afsat en pulje på 50.000 kroner til projektet, men det forventes, at de lokale kræfter selv bidrager med de resterende midler. Et professionelt gavlkunstværk koster typisk mellem 100.000 og 125.000 kroner. Kommunen opfordrer derfor til, at projektet realiseres i samarbejde med lokale sponsorer, erhvervsliv eller fonde.
Gavlmaleriet bliver udført af en professionel kunstner, der med hjælp fra lokale borger klædes på til at skabe et lokalt forankret værk. Randers Kommune forventer, at det nye gavlmaleri står færdigt til foråret 2027.
Er I interesserede i at være med?
Find mere information på hjemmesiden www.randers.dk/gavlmaleri og udfyld formularen, så kan det være, at det er jeres kvarter, som får glæde af et gavlmaleri.
I 2025 blev også landsbyer fra hele Randers Kommune opfordret til at tage del i projektet som led i fase 2. Forvaltningen arbejder fortsat med at finde en egnet gavl i en af kommunens landsbyer.
Kontakter
Line Selius Sørensen, kulturmedarbejder, tlf.: 2327 3027, mail: line.s@randers.dk
Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget, tlf.: 2020 9070,
mail: erik.bo.andersen@randers.dk
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Vorup Børnehus fejrer 100% økologisk mad med guldfest19.1.2026 09:49:50 CET | Pressemeddelelse
Vorup Børnehus i Randers har netop fået Det Økologiske Spisemærke i guld. Det fejrer de torsdag med guldfest.
Randers Kommune styrker indsatsen mod opioider blandt unge19.1.2026 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune har modtaget 3,2 millioner kroner i tilskud fra Social- og Boligministeriet til at styrke indsatsen mod opioidmisbrug blandt børn og unge. Midlerne er en del af det nationale opioidudspil fra regeringen og skal bruges til at afprøve nye tilgange i den socialfaglige og sundhedsfaglige behandling, så indsatsen bliver mere intensiv og målrettet.
Randers’ idrætselite og ildsjæle hyldet ved Sportsfejring 202517.1.2026 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Randers Cimbria kåret som Årets Sportsnavn, da Randers Kommune samlede bredde og elite i Arena Randers
Borgmester sætter kommunens sidste røde postkasse på auktion for Danmarks Indsamling 202616.1.2026 11:13:08 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune sætter nu sin sidste røde postkasse på auktion til fordel for Danmarks Indsamling 2026.
Foreninger opfordres til at søge midler til præstationsfrie fællesskaber15.1.2026 06:56:22 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag har idræts- og spejderforeninger i Randers Kommune mulighed for at søge støtte til nye initiativer, der skal skabe præstationsfrie fællesskaber for børn og unge. Der er afsat 200.000 kroner til formålet, som skal bidrage til mere bevægelsesglæde, trivsel og inkluderende fællesskaber uden fokus på konkurrence og resultater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum