Randers Kommune

Vil I have et gavlmaleri i jeres kvarter?

Del

Randers Kommune inviterer lokale fællesskaber i forstæderne til at være med i næste fase af gavlmaleriprojektet.

Gavlmaleriet på Thorsgade i Randers C som blev opført i sommeren 2025. Nu søger kommunen en forstad, der har lyst til at få sit eget gavlmaleri .
Gavlmaleriet på Thorsgade i Randers C som blev opført i sommeren 2025. Nu søger kommunen en forstad, der har lyst til at få sit eget gavlmaleri . Foto: Randers Kommune

Kommunen sætter nu gang i tredje fase af det store gavlmaleriprojekt, der bringer kunst og farver ud i byens rum og kommunens mange lokalområder. Denne gang er fokus rettet mod forstæderne, hvor et stort gavlmaleri efter planen skal opføres i foråret 2027 Projektet er blevet besluttet af Sundheds-, idræts- og kulturudvalget som en del af kommunens kulturpolitik 2023-2026.

“Jeg håber virkelig, at mange har lyst til at byde ind og være med. Et gavlmaleri kan gøre en stor forskel i hverdagen – det kan skabe stolthed, genkendelse og en følelse af sammenhold i et kvarter. For os er det vigtigt, at kunsten ikke kun hører hjemme i Randers midtby, men også dér hvor folk bor og lever deres liv. Derfor håber jeg også, at private fonde, sponsorer og lokale virksomheder vil bakke op om projektet og være med til at løfte et initiativ, der har stor betydning lokalt,” siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.

Kulturpolitikken beskriver et ønske om at få opført flere gavlmalerier af professionel kvalitet - udbredt i centrum af Randers, bydelene uden om Randers og bygningsgavle over hele Randers Kommune i samarbejde med borgerne.

I projektets første fase blev der i sommer opført et stort gavlmaleri på Thorsgade i Randers midtby. Værket er skabt af den britiske kunstner Helen Bur og bygger på lokale fortællinger og historiske motiver fra området. Gavlmaleriet markerede begyndelsen på kommunens satsning på gavlkunst og har siden skabt stor opmærksomhed og inspiration til de næste faser.

Nu udvides projektet til forstæderne, og Randers Kommune opfordrer bygningsejere, boligforeninger, borgerforeninger, lokale ildsjæle m.fl. til at melde deres interesse, hvis de kunne tænke sig et gavlmaleri i deres kvarter.

Kommunen har afsat en pulje på 50.000 kroner til projektet, men det forventes, at de lokale kræfter selv bidrager med de resterende midler. Et professionelt gavlkunstværk koster typisk mellem 100.000 og 125.000 kroner. Kommunen opfordrer derfor til, at projektet realiseres i samarbejde med lokale sponsorer, erhvervsliv eller fonde.

Gavlmaleriet bliver udført af en professionel kunstner, der med hjælp fra lokale borger klædes på til at skabe et lokalt forankret værk. Randers Kommune forventer, at det nye gavlmaleri står færdigt til foråret 2027.

Er I interesserede i at være med?
Find mere information på hjemmesiden www.randers.dk/gavlmaleri og udfyld formularen, så kan det være, at det er jeres kvarter, som får glæde af et gavlmaleri.

I 2025 blev også landsbyer fra hele Randers Kommune opfordret til at tage del i projektet som led i fase 2. Forvaltningen arbejder fortsat med at finde en egnet gavl i en af kommunens landsbyer.

Kontakter

Line Selius Sørensen, kulturmedarbejder, tlf.: 2327 3027, mail: line.s@randers.dk

Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget, tlf.: 2020 9070,
mail: erik.bo.andersen@randers.dk

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye